Annonce
Østjylland

Nytåret tvangsindlægger krigsveteraner til bulder, brag og pludselige lysglimt: Derfor har Peter en bøn til århusianerne

Peter Suarez Bjørndal har en fortid som soldat i  midt-90'ernes Balkan-krig. I dag er han lokalformand for veteranhjemmet i Aarhus, Veteranhus Midtjylland. Foto: Kim Haugaard.
Nytåret er ikke nødvendigvis en dag, man ser frem til, hvis man har grimme oplevelser med sig i bagagen som soldat. Derfor opfordrer Peter Suarez Bjørndal til, at man skænker krigsveteraner som ham selv en tanke, før man sætter fut i lunten.

AARHUS: Luften er tyk af røg, der lugter brændt, og ens ører overdynges af høje brag samt lyden fra raketter, der suser mod himlen.

Der er dog ikke tale om en krigsreportage fra Helmand-provinsen i Afghanistan. I stedet er der blot tale om en helt almindelig nytårsaften i en større dansk by som Aarhus.

Men for de mange tusinde soldater, der har oplevet verdens brændpunkter og kæmper med posttraumatiske stressforstyrrelser på baggrund af de ting, de har med sig i bagagen, kan 31. december og dagene/måneden op til sende dem direkte tilbage til krigszonen.

Annonce

- Man genoplever nogle ting, man ikke har behov for at genopleve. Har man eksempelvis oplevet en minesprængning på nært hold, så er det ikke sjovt at skulle høre på høje brag hele december måned, fortæller Balkan-veteran og lokalformand hos Veteranhjem Midtjylland i Aarhus, Peter Suarez Bjørndal, til Århus Stiftstidende.

Rusker op i PTSD'en

I Aarhus-området bor omkring 1.400 veteraner. Og et skud i tågen fra Peter Bjørndal lyder, at omkring en femtedel af dem - i et eller andet omfang - oplever nytåret som en stressfaktor.

Nytåret i Aarhus set fra Ringgadebroen. Foto: Axel Schütt.

- Mange har det ad helvede til den aften. Den fylder rigtig meget for rigtig mange veteraner, og det er noget, man oppe i hovedet skal sætte sig op til. Gøre sig klar til og forberede sig på. Og man er brugt op, når arbejdet kalder igen i det nye år.

- Men det kan være svært at forberede sig, når folk allerede må fyre af fra 27. december, og mange faktisk gør det hele december måned igennem. Så er det ikke længere bare en enkelt dag, hvor man er klar til, at det kommer. Det er mange dage. Og det er de uventede brag, der er de sværeste, forklarer Peter Suarez Bjørndal.

Ifølge ham tænker mange veteraner grundigt over, hvor de befinder sig, og hvad de foretager sig på aftenen.

Vi forlanger ikke noget, men vi kunne da godt ønske os det. Det handler jo bare om gensidig respekt. Vi har været ud og passe på Danmark, og så kunne det være rart, hvis man bare lige havde det med sig i baghovedet.

Peter Suarez Bjørndal, Balkan-veteran og lokalformand, Veteranhus Midtjylland.

Nogle vælger at tilbringe aftenen i selskab med venner, de er trygge ved, eller i selskab med andre veteraner, der ved, hvad de går igennem, mens andre vælger at tilbringe aftenen alene i et sommerhus. Væk fra bulder, brag og feststemning.

- Nogle har jo eksempelvis set børn komme galt afsted i krig. Der kan det være svært at se på glade børn, der bare fejrer nytår, mens man selv associerer lydene til den slags oplevelser. Så kan det være nemmere at abstrahere fra det hele i sit eget selskab, lyder det fra Peter Bjørndal.

Annonce

Håber på omtanke

Derfor håber han også, at folk vil begynde at have de mange veteraner med i baghovedet, når de fejrer nytår.

- Man kan selvfølgelig ikke bare skære alle veteraner over én kam. Ligesom alle andre synes vi også, det er flot, når fyrværkeri pryder nattehimlen. Og der er også nogle, der ikke mener, at den kan få for lidt, når det kommer til krudt.

- Men det kunne være rart, hvis folk generelt tænkte lidt over det. De fleste veteraner kan godt være i det, når de kan stå og kigge på, at det bliver tændt. Det er det uventede, der er problemet. Når der pludselig er et brag bag dig for eksempel.

Veterancentrets fem råd til en nytårsaften med PTSD

Veterancentret er en organisation, der fungerer som en samlet indgang til hjælp for PTSD-ramte veteraner.

I forbindelse med nytåret 2021 har de udarbejdet fem gode råd:

  1. Forbered dig mentalt
    Det er især de pludselige og uventede høje lyde fra fyrværkeri, der kan være ubehagelige, når du har PTSD. Derfor kan det være en fordel, hvis du har mulighed for at forberede dig mentalt på, at det kun er i en begrænset periode, det kommer til at buldre og brage. Det er kun lovligt at bruge fyrværkeri i perioden mellem den 27. december og den 1. januar, så det vil helt naturligt være i denne periode, generne fra fyrværkeri vil være størst.
  2. Reducer støjen
    Ved at benytte ørepropper eller støjreducerende hovedtelefoner kan du tage toppen af de brag, der kan udløse et flashback eller en stressreaktion. En anden mulighed er at have noget beroligende musik kørende i baggrunden, når det nye år skydes ind.
  3. Godt og trygt selskab
    Det kan være fornuftigt at alliere sig med sine nærmeste venner eller familie nytårsaften. Når du er i godt selskab, kan det være med til at fjerne fokus fra de høje brag fra raketter og bomberør, og dine nærmeste kan samtidig være en god støtte, hvis der opstår behov for det.
  4. Tal med naboen
    Det kan også være en god idé at tale med dine naboer, så de er klar over din situation og bliver bekendte med, hvordan de kan tage bedst muligt hensyn, når de bruger fyrværkeri.
  5. Søg væk fra byen
    Hvis du bor i byen, kan generne fra fyrværkeri føles ekstra voldsomme. Derfor kan du overveje, om du eventuelt har mulighed for at invitere dig selv hjem til en ven eller familie, der bor på landet. Det kan også være, du kender nogen, der har et sommerhus, du kan låne nytårsaften, så du på den måde kommer lidt på afstand, når nytåret skydes ind.


Veteraner, der eksempelvis selv er påvirket af tanken om fyrværkeriet, kan kontakte Veterancentrets døgntelefon på 7281 9700 for nærmere råd og støtte.


Men er det ikke også svært at forlange, at alle andre skal indordne sig efter nogle få?

- Vi forlanger ikke, at folk ikke fyrer af. Vi tager vores forholdsregler og flytter måske lidt rundt for at komme væk fra det værste. Vi indordner os, og det er vi sindssygt gode til. Det er blandt andet derfor, vi har veteranhjemmet, og vi har en høj rate af mennesker, der får det bedre af at komme her, hvor vi hjælper hinanden.

- Så vi forlanger ikke noget, men vi kunne da godt ønske os det. Det handler jo bare om gensidig respekt. Vi har været ude at passe på Danmark, og så kunne det være rart, hvis man bare lige havde det med sig i baghovedet. Man skal måske ikke kaste med kanonslag og chrysanthemum-bomber, og man skal måske ikke fyre krudt af inde i en baggård eller bag folk, når man kan gå ud på et åbent areal, hvor alle kan se, hvad der foregår.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Dyre gaspriser, dyre importvarer og kundernes ønske om billige blomster gør det svært at drive forretning

Danmark

Torsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

38-årig mand overfaldet og forsøgt bortført ved sit hjem på Chr. M. Østergaards Vej: Nu er endnu en mand sigtet i sagen

Horsens For abonnenter

Spejdere har nu købt omstridt grund ved Nørrestrand: - Det er en kæmpe lettelse

Brædstrup

Slut med rekorder: Færre besøgte Den Genfundne Bro sidste år

Horsens For abonnenter

15 boliger har skiftet hænder denne uge - en af dem for over fem millioner kroner: Se listen her

For første gang i to år: Storm rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke

Horsens

Granvoksne mænd med potente småbiler: Vi mødes til ræs hver uge

AC Horsens For abonnenter

Nu må AC Horsens, Horsens Kommune og DBU tage sig sammen og tale sammen, før det bliver pinligt

Erhverv

Fra en specialitet til en anden - ny butik åbner i det tidligere Bronuts

Hedensted For abonnenter

Ny pasnings-model bekymrer forældre: Er det forsvarligt, at pædagoger kører rundt med vores børn i store busser?

For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Debat

Tidligere AC Horsens-formand: Få lavet en løsning, så sponsorloungen igen kan anvendes til det, den er bygget til

AC Horsens For abonnenter

AC Horsens har mere eller mindre lukket transfervinduet: Disse to punkter gør cheftræneren tilfreds med udbyttet

Hedensted

Kok fra Kolding skal drive sognegården videre

Annonce