Annonce
AC Horsens

Nye toner i AC: Ingen angriber på vej

Mens spillerne havde løbetest, havde Bo Henriksen travlt med at få de sidste detaljer omkring den kommende måneds træning på plads sammen med Mads Lyng, Thomas Kortegaard og Peder Hansen. Foto: Søren E. Alwan
Oliver Drost trænede med i AC Horsens, men manager Bo Henriksen slår fast, at det nemt kan ende med, at foråret bliver spillet med Nicolai Brock-Madsen som eneste angriber i truppen.

Horsens: Hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske dem, man har. Sådan passer talemåden lettere omskrevet på manager Bo Henriksens situation i AC Horsens.

Superligaklubben tog mandag hul på forberedelserne til forårssæsonen. Humøret var højt, men der mangler stadig en angrebsmakker til Nicolai Brock-Madsen i form af en fuldblodsangriber.

Men måske kommer han slet ikke, selv om Bo Henriksen tidligere har stået fast, at han stod øverst på ønskesedlen. Man får bare ikke altid sine ønsker opfyldt.

- Vi er glade for de spillere, vi har i truppen. Det ville være super med en angriber mere, men det kan nemt ende med, at tingene udvikler sig, så vi ikke får nogen ind, siger Bo Henriksen.

Oliver Drost var ellers med på træningsbanen. Han står uden kontrakt, efter hans aftale med Kolding er udløbet, men den tidligere angriber i klubben er ikke på vej tilbage i gult.

- Umiddelbart er der ingen planer om det. Det er en vennetjeneste, så Oliver Drost kan komme i så god forfatning, at han kan finde en anden klub at spille for, siger Bo Henriksen om sin tidligere angriber.

Annonce

AC Horsens' trup

Tilgang:

Magnus Riisgaard Jensen (fra Skive)

Jonas Gemmer (retur fra udlejning til Kolding)

Afgang:

Kasper Junker (solgt til Bodø/Glimt)

Sebastian Avanzini (kontrakt ophævet)

Jannik Pohl (Retur til Groningen)

Jacob Linnet (kontrakt udløbet)

Truppen:

Målmænd: Matej Delac, Michael Lansing.

Forsvar: Michael Lumb, Peter Nymann, Alexander Ludwig, Malte Kiilerich, Magnus Riisgaard Jensen, Erhan Masovic, Mikkel Qvist, Mathias Madsen.

Midtbane: Jonas Thorsen, Louka Prip, Bjarke Jacobsen, Ayo Okosun, Hallur Hansson, Peter Therkildsen, Matthias Præst, Jonas Gemmer.

Angreb: Rune Frantsen, Nicolai Brock-Madsen.

Flere skal væk

Hans problem er, at der skal spillere ud af truppen for at frigive lønkroner til at putte i en offensiv tilgang, og i den sammenhæng hjælper ophævelsen af Sebastian Avanzinis kontrakt eller salget af Kasper Junker ikke.

Lejeaftalen med Ayo Okosun er blevet forlænget og Magnus Rissgaard Jensen er blevet købt i Skive, og desuden er Jonas Gemmer kommet tilbage fra sit ophold i Kolding.

Bo Henriksen har tidligere peget på emner som Erhan Masovic og Mikkel Qvist i forhold til at skulle finde en ny klub for at få mere spilletid, men de var begge med på træningsbanen mandag

- Som udgangspunkt bliver Erhan Masovic hos os. Han er en dygtig fodboldspiller ellers havde Club Brugge heller ikke investeret et stort millionbeløb i at skrive kontrakt med ham. Han har bare ikke udsigt til at spille ret meget, siger Bo Henriksen, der er godt besat i midterforsvaret og på midtbanen.

Han har også stadig Jacob Linnet, der spøger i kulissen. AC Horsens vil godt beholde den tidligere Brabrand-spiller, men lige nu er der ikke økonomi til det.

AC Horsens lejede i januar U19-angriberen Mark Asp ud, men det giver ifølge Bo Henriksen god mening.

- Han skal modnes til seniorfodbold, og han ville ikke have en chance for at få et minuts spilletid i foråret, så derfor giver udlejningen til Ringkøbing mere mening for ham, siger Bo Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Biffen fylder 30 år: Den knytter byen sammen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];