Annonce
Odder

Forpagter købte ishus, rev det ned, og har bygget is- og pizzahus ved populær strand

Henrik Mensch foran Beachfood and Coffee, som blot er et af mange spiseteder/ishuse, han driver. De øvrige 13, som alle ligger i Aarhus Kommune, er han dog kun forpagter af - det ved Saxild Strand ejer han. Foto: Morten Pape
Efter år med for få aktiviteter sker der nu en masse nye ting på Saxild Strands knudepunkt.

Saxild Strand: Selv om skolernes sommerferie først starter i disse dage, har der gennem et stykke tid været god sommerstemning ved Trekanten i Saxild. Og det er ikke så mærkeligt - for her står nye erhvervsdrivende nærmest i kø for at betjene sommergæsterne.

Mest iøjefaldende er nok det nye "ishus" Beachfood and Coffee, som åbnede officielt sankthansaften, og hvor man nåede at fremstille 300 pizzaer i løbet af aftenen. Stedet ejes af Henrik Mensch, som forpagtede det gamle ishus i syv år, før han i 2018 købte det, rev det ned og gik i gang med at bygge nyt.

- Jeg kan stadig ikke få hænderne ned over den fine modtagelse, vi har fået af strandgæsterne. Faktisk begyndte de at komme allerede i ugen op til 23. juni, hvor vejret slet ikke var for godt. Det viser i den grad, at der har været for lidt aktivitet på Trekanten, siger han.

Annonce
Så er det sommer ved Saxild Strand. Efter at have stået forladt hen sidste sommer, er der igen liv i det gamle Brødhuset. Foto: Morten Pape

Genopliver Trekanten

Det samme oplever Danni Frederiksen, som i marts overtog det game Brødhuset, som hele sommeren 2018 stod lukket ned.

Det er nu blevet til Strandshoppen, hvor man kan købe sportstøj, badetøj, sommervarer de fornødenheder, man ellers kan få i en kiosk. Ikke mindst friskbagt bake-off brød, hvilket mange sommerhusgæster ifølge Danni Frederiksen benytter sig af. Seneste tilbud er, at man kan bestille dagens ret, leveret af Hou Mesterslagter.

- Som gammel Odderdreng synes jeg, at der sjovt at være med til at genoplive Trekanten - forhåbentlig til et sted, hvor gæster kommer, når de trænger til en pause fra stranden. Og de unge om aftenen, hvor her jo kan være rigtig hyggeligt, siger Danni Frederiksen, hvis nabo Kasper Madsen fra Bondehuset også byder flere aktiviteter på stedet velkommen.

- Vi lever nok vores eget liv, fordi Bondehuset har været her så længe. Men det er da altid rart, hvis flere mennesker lægger vejen forbi, siger kroejeren, der også ejer ishuset ved siden af Bondehuset.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kvindelige bilister i sammenstød

Annonce