x
Annonce
Læserbrev

Nye skattecentre: Tilliden skal tilbage til Skat

Vi skal have et skattevæsen, der gør det nemt for dem, som gerne vil, men som måske synes, det er svært, samtidig med at det skal blive sværere for dem, som snyder og svindler.

Læserbrev: To ud af otte nye skattecentre og 250 ud af 1000 nye arbejdspladser.

Regeringen har sat gang i arbejdet med at indfri dét, Socialdemokratiet gik til valg på, nemlig at styrke skattekontrollen.

De to første skattecentre er placeret i henholdsvis Fredericia og Frederikssund. To byer, hvor skattemyndighederne ikke er fysisk til stede i dag.

Og det er de første to i en række af i alt otte nye centre fordelt over hele Danmark.

For Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at de nye skattecentre placeres der, hvor de gør størst gavn. Tæt på borgerne og de lokale virksomheder.

De otte nye skattecentre og de 1000 nye arbejdspladser er en del af regeringens kamp mod hvidvask, skattesnyd, skattely og momsinddragelse. Og regeringens kamp for større tillid til skattemyndighederne.

Samtidig skaber vi statslige arbejdspladser i hele Danmark, som er med til at vende udviklingen, hvor Danmark knækker over geografisk.

For hvis ikke vi gør noget for at styrke Skat, så risikerer vi, at hele grundlaget for vores samfundsmodel skrider.

Tillid er nøgleordet for sammenhængskraften og for et stærkt velfærdssamfund. Vi skal have tillid til, at naboen og den lokale virksomhed betaler den skat, de skal. Hverken mere eller mindre.

Det er den samfundskontrakt, som hele vores samfundsmodel bygger på, og som vi for længst har indgået med hinanden.

Vi skal have et skattevæsen, der gør det nemt for dem, som gerne vil, men som måske synes, det er svært, samtidig med at det skal blive sværere for dem, som snyder og svindler.

Jeg er glad for, at vi endelig har fået en regering, som prioriterer skat, og som kan se værdien i at genoprette tilliden til de samfundsbærende institutioner, som skattevæsnet er den del af. Til glæde for de fleste og til besvær for de få.

Tilliden skal tilbage til skat. Og for at det kan lykkes, mener vi i Socialdemokratiet, at det er vigtigt, at skattemyndighederne er til stede i hele landet.

Troels Ravn. Arkivfoto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Daginstitutioner og mindre skoleklasser genåbner 15. april - sommerens festivaler aflyst

Leder For abonnenter

Leder: Myndighederne tier - men vi skal huske, at det er rigtige, levende mennesker, der dør

Midt i coronakrisen er vi havnet i et kommunikations-paradoks: På den ene side står myndighederne på tæer for at holde danskerne informeret og advaret. Ministre og topembedsmænd holder daglige pressemøder, og Danmarks Radio har - helt rigtigt - påtaget sig hvervet at opdrage danskerne. Formanende meldinger a la dem, vi kender fra lufthavne og banegårde, toner jævnligt frem. "Lad ikke din bagage stå uden opsyn". "Husk at vaske hænder". "Legeaftaler bør ikke vare for længe." På den anden side betyder et (muligvis overdrevet) hensyn til tavshedspligt og GDPR-regler, at kommunikationen nemt bliver til kolde tal og grafer. Et højdepunkt i tavs kommunikation blev nået, da Vejle Kommune i sidste uge bekræftede det første corona-dødsfald i kommunen. Kommunens velfærdsdirektør oplyste, at en ældre borger var død på Kolding Sygehus. Men om afdøde var en kvinde eller en mand, måtte hun ikke fortælle. På samme måde udsender Sydøstjyllands Politi daglige e-mails om "anmeldelser, påbud og sigtelser vedr. Covid-19". Det handler blandt andet om politiets indsats for at opløse forsamlinger over 10 personer. Bulletinerne er som regel ganske intetsigende, da "politiet ikke ønsker at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med," som det hedder. Selvfølgelig skal myndighederne respektere privatlivets fred og ikke udlevere følsomme oplysninger om borgere og virksomheder. Men den strategi kan desværre medføre, at vi glemmer, at der er mennesker bag de mange tal. Hver af de snart 200 danskere, der er døde med eller af Covid-19, var nogens far eller mor, bedstefar eller bedstemor, ægtefælle, bror eller søster, måske barn. Det samme gælder selvsagt de knap 70.000, der søndag var meldt døde på verdensplan. Det bliver vi mindet om, når de syge eller deres pårørende vælger at stå offentligt frem. De fortjener stor respekt og stor tak. For med deres personlige og smertefulde beretninger understreger de, at corona-pandemien ikke bare er store tal. Det er rigtige mennesker af kød og blod, vi værner om, når vi lytter til DR's formaninger. Og retter os efter dem.

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce