Annonce
Horsens

Nye regler: Spar penge med en deltidsplads til dit barn, mens du er på barsel

Barslende har fra første januar ret til at have større børn på deltid i institution, og der er mange penge at spare. Foto: Colourbox

Nye regler i dagtilbudsloven giver barslende ret til deltidsplads i daginstitution til store søskende, mens mor eller far er på barsel.

Horsens: Spar 888 kroner om måneden og få en deltidsplads til dit barn i daginstitution, mens du er på barsel. Det giver den nye dagtilbudslov, som trådte i kraft 1. januar mulighed for.

I praksis betyder det, at barslende i Horsens og resten af landet kan få lov til kun at betale for at have deres store børn i daginstitution 30 timer om ugen på en deltidsplads, så længe moren eller faren går hjemme på barsel med lillebror eller lillesøster.

- Jeg synes, det lyder meget fornuftigt. Det er en ret, som forældrene har, og det kan være fint, når de alligevel går hjemme i forbindelse med en barsel, lyder det fra Lone Ørsted (S), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune.

Annonce

Jeg synes det lyder meget fornuftigt. Det er en ret, som forældrene har, og det kan være fint, når de alligevel går hjemme i forbindelse med en barsel

Lone Ørsted (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune

Mange penge at spare

Den nye mulighed for en deltidsplads under barsel kan skabe lidt ekstra rum i budgettet i en tid, hvor der skal købes både bleer og babymos og måske investeres i en ny barnevogn eller tremmeseng.

Og der er penge at spare, hvis man holder storebror eller storesøster hjemme. På en almindelig vuggestueplads sparer forældrene 888 kroner om måneden, på en dagplejeplads er besparelsen 715 kroner, og på en plads i børnehaven er der 473 kroner at spare, hvis forældrene tager imod muligheden for en deltidsplads. Og det er der allerede flere af kommunernes barslende, som er interesserede i.

- Der er allerede 15 personer, som har henvendt sig og vist interesse for muligheden for deltid, fortæller Lone Ørsted.

For at benytte deltidsordningen skal forældre, som ikke er på fuld barsel, men som begynder at arbejde delvist igen, mindst have en 15 timer kortere arbejdsuge end en normal fuldtidsuge. Derudover skal man ansøge Horsens Kommune om en deltidsplads senest to måneder før periodens start.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce