Annonce
AC Horsens

Nye regler er en fordel for AC Horsens: - Jeg kan ændre mere ude fra bænken

Peter Nymann bliver en af de spillere, der kan komme til at nyde godt af muligheden for at skifte flere ud i resten af sæsonen. Han har ofte svært ved at kunne spille fuld tid, når kampene kommer med kort interval. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bo Henriksen ser frem til at få flere taktiske muligheder med fem udskiftninger og muligheden for at skifte trætte spillere ud.
Annonce

Horsens: Der er lavet mange ændringer og restriktioner i forbindelse med genoptagelsen af kampene i Superligaen. Et af tiltagene er, at klubberne må skifte fem mand ud i løbet af kampen. Eneste krav er, at det skal ske via tre spilstop.

Og manager Bo Henriksen forventer, at han kommer til at gøre flittig brug af det nye redskab i værktøjskassen. Første gang, han får muligheden, bliver mandag mod FC Midtjylland.

- Det giver et ekstra taktisk element. Jeg kan ændre mere ude fra bænken undervejs i kampen. Vi vil for eksempel kunne presse højt på modstanderne i længere perioder af kampene, for jeg har jo muligheden for at skifte halvdelen af markspillerne ud, siger Bo Henriksen.

- Det vil være nemmere at skifte system. Med tre udskiftere har vi ofte været nødt til at rokere rundt på mange spillere efter en udskiftning, fordi jeg har også har skullet tage hensyn til, hvornår spillerne har været trætte, siger Bo Henriksen.

AC Horsens' trup går ind til det sammenpressede slutprogram uden skader i truppen, og det giver også ekstra muligheder i forhold til fem udskiftninger.

- Jeg skal ikke tænke på at spare nogen, fordi kampene kommer hurtigt efter hinanden. Jeg kan skifte mere ud, fordi jeg har gode alternativer på bænken. Selv om vi har Ayo Okosun og Bjarke Jacobsen ude med karantæne, skal jeg sige til tre spillere, at de ikke kommer med mod FC Midtjylland. Det tror jeg ikke, at jeg har prøvet i min tid i AC Horsens, siger Bo Henriksen.

Det er Jannik Pohls comeback efter sin skadespause, og Jeppe Kjærs indtræden i Superliga-truppen, der har øget antallet af spillere, som Bo Henriksen kan vælge mellem.

AC Horsens' formodede startopstilling. Reserver: Peter Therkildsen, Erhan Masovic, Oliver Drost, Jeppe Kjær, Magnus Jensen, Jannik Pohl, Michael Lansing.Karantæne: Ayo Okosun, Bjarke Jacobsen. Skader: Ingen. Dommer: Aydin Uslu
Annonce

Alle forventer, vi taber

AC Horsens' manager lever højt på sin glæde og entusiasme, og den ser han frem til at få forløst i Herning.

- Alle forventer, at vi taber stort til FC Midtjylland, men alle forventede også, at vi ville tabe i Parken. Jeg glæder mig til at se en stor energiudladning hos spillerne, fordi de nu igen har fået lov til at spille kampe, siger Bo Henriksen.

AC Horsens har ikke vundet i Herning siden 2006, så statistikken er i den grad med hjemmeholdet.

- FC Midtjylland er favorit, men jeg er da sikker på, at de ikke glæder sig til at møde os. Det er ikke vores favoritsted at spille, men det bliver den første kamp uden tilskuere i Herning. Jeg er i hvert fald klar til at råbe og skrige, siger Bo Henriksen, der i Parken piskede sine spillere frem, så det gav genlyd fra de tomme tribuner.

FC Midtjylland har trænet videre gennem hele corona-pausen og har spillet træningskampe, da den mulighed opstod. AC-spillerne har været hjemsendt i en lang periode, og træningskampene blev sparet væk.

- De har også 2000 biler holdende uden for stadion, men det er stadig 11 mod 11 inde på banen, siger Bo Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Se alle målene: Rekordmål af Kjær og kanonkugle af Therkildsen knækkede Hobro

Horsens

Efterlyst 22-årig fundet i god behold

Danmark

Kæmpe-slagteri klar til at boykotte Kurt Beier ved dom

Annonce