Annonce
Ikast-Brande

Nye muligheder for at få reduktion i forældrebetaling for dagtilbud og sfo

- Vi har arbejdet hurtigt med at omsætte de nye retningslinjer og har sendt et brev ud til alle forældre, der har børn i dagtilbud eller sfo i Ikast-Brande Kommune, siger borgmester Ib Lauritsen (V). Arkivfoto: Peter Hald
Kommunen har fået mulighed for at kompensere for forældrebetalingen, hvis det bliver nødvendigt.
Annonce

Ikast/Brande: Daginstitutioner og skolefritidsordninger kunne fra 15. april åbne igen, men det ikke alle forældre, der benytter sig af tilbuddene. Der blev den 22. april derfor indgået en aftale i Folketinget om, at kommunerne nu har mulighed for at kompensere forældrene for forældrebetalingen i dagtilbud og sfo fra den 15. april og frem til og med den 10. maj 2020, hvis man ikke benytter pladsen til sit barn.

- Vi har arbejdet hurtigt med at omsætte de nye retningslinjer og har sendt et brev ud til alle forældre, der har børn i dagtilbud eller sfo i Ikast-Brande Kommune. På den baggrund kan den gode dialog mellem forældre og institutioner fortsætte, så vi kan finde de bedste løsninger for børnene og deres familier, siger borgmester Ib Lauritsen (V).

Retningslinjerne herunder er gældende for Ikast-Brande Kommune:

Har dit barn slet ikke været i dagtilbud eller sfo fra den 15. april, og kommer det heller ikke frem til og med den 10. maj, vil din forældrebetaling blive reduceret for perioden 15. april til og med 10. maj 2020 i juni måneds forældrebetaling.

Har du udmeldt dit barn, eksempelvis pr. 30. april 2020: Har barnet ikke været i dagtilbud eller sfo fra den 15. april, og kommer det det heller ikke frem til og med den 30. april, vil din forældrebetaling blive tilbagebetalt for perioden 15. april til og med 30. april 2020.

Har dit barn været i dagtilbud eller sfo, men vil du i stedet gerne holde barnet hjemme fra mandag den 27. april til og med den 10. maj, vil du ligeledes få din forældrebetaling reduceret for perioden 27. april til og med 10. maj 2020 i juni måneds forældrebetaling.

Har dit barn en plads i et dagtilbud, hvor du betaler for frokostordning, vil denne udgift ligeledes blive kompenseret for samme periode.

- Vi håber med denne mulighed at komme de forældre i møde, som i denne tid alligevel ikke gør brug af deres plads i dagtilbud eller sfo. Jeg vil dog gerne understrege, at vi gerne tager imod børnene, og at vi arbejder hårdt på at balancere mellem de krav, der er til blandt andet hygiejne og plads, og det pædagogiske arbejde, så der, også i denne tid, er fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling, udtaler Simon Vanggaard (DF), der er formand for børne- og undervisningsudvalget.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Nu skal du bestille tid for at blive corona-testet i Horsens

Horsens For abonnenter

Restauratør med opråb: Hjælpepakke går ikke til restauranter, men til revisorerne

Annonce