Annonce
Horsens

Nye huse i Provstlund går som varmt brød: 77 nye boliger på vej

Der er rift om grundene i Provstlund, fordi der ikke findes mange steder i kommunen, hvor man kan bo så tæt på skov og sø ifølge indehaver af EDC, Alex Mandrup Paulsen, og lodsejer Hans Bang Hansen. Foto: Henrik Sandvad

Plan- og miljøudvalget har godkendt en ny lokalplan for fjerde og sidste etape af udstykningen i Provstlund. På grund af stor interesse sælges 14 af de 77 nye grunde nu i en udbudsrunde.

Lund: Nye huse går som varmt brød i boligområdet Provstlund, og nu er der endnu flere boliger på vej i den østlige del af Lund.

Således har plan- og miljøudvalget netop godkendt et nyt lokalplansforslag og et tillæg til den eksisterende kommuneplan, så der nu kan opføres 77 nye boliger nord for den nuværende udstykning på Provstlund Allé.

Boligområdet i lokalplanen får vejnavnene fra øst mod vest: Skovløkke, Skovsvinget, Skovtunet og Dalvangen, og dermed udgør de nye udstykninger fjerde og sidste etape af udbygningen i Provstlund.

Området er udlagt til 53 åben-lav boliger og 13 tæt-lav boliger inden for kommuneplanrammen samt 11 åben-lav boliger med hele eller mindre dele af grunden uden for den gældende kommuneplanramme, så derfor sendes der nu både lokalplansforslag og et tillæg til kommuneplanen i otte ugers høring. Det fortæller formanden for plan- og miljøudvalget.

- Vores begrundelse for at sige ja er, at vi kan drage nogle paralleler mellem Provstlund og Nørrestrand. I Lund har man Hansted Ådal bagved, og der er en skovstrækning. Det samme har man ved Nørrestrand, og her får man også fra beboelserne og ned til Nørrestrand et rekreativ område til glæde for de beboere, der kommer i det. Det samme gør vi nu i Lund. Så dér omdanner vi noget landbrugsjord til et grønt område, som bliver slået to gange om året, ned til ådalen, så folk kan få glæde af det. Det synes vi, giver god mening, siger Martin Ravn (V).

Flere står klar til at købe

Det nye boligområde i Provstlund er, allerede inden det har fået byrådspolitikernes endelige godkendelse, efterspurgt blandt kommende husbyggere. Således er 20 kommende grundejere skrevet op på en liste for at få lov til at bygge, så derfor sælger udbyderne af grundene, lodsejer Hans Bang Hansen, og EDC nu 14 af de nye grunde i en budrunde.

Her udbydes grundene til mindstepriser fra 795.000 kr. til 1.095.000 kr., og der er budfrist 14. marts.

- Det er en lidt anderledes måde, end vi har gjort tidligere, men vi har fået rigtig mange henvendelser på netop det område, så derfor sætter vi det nu i udbud. Der er fortsat en god hastighed i salget, så området er populært, siger ejendomsmægler Alex Mandrup Paulsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce