x
Annonce
Erhverv

Ny virksomhed rådgiver om klima og afløb: Vi kan være helt tæt på kunden

Stefan Børgensen Keller til højre er et kendt ansigt i Gedved. Nu starter han rådgivingsvirksomhed indenfor klimasikring og kloakering sammen sin tidligere kollega Michael Lysbjerg Brund. Foto: Morten Pape
Stefan Børgesen Keller har sagt sit sikre job op. Sammen med en kollega har han startet firmaet kLAR Miljørådgivning, der har base i Gedved og Hinnerup.

Gedved: En ny virksomhed med base delvist i Gedved har set dagens lys pr. 1. oktober.

Det er den lokale Stefan Børgensen Keller og hans kollega Michael Lysbjerg Brund, der har startet firmaet, kLAR Miljørådgivning.

kLAR Miljørådgivning beskæftiger sig med rådgivning inden for afløb og klimasikring, primært til forsyningsselskaber og kommuner.

- Nej, det her har bestemt ikke noget med frivilligt arbejde at gøre, siger Stefan Børgensen Keller og griner.

Han er i Gedved er kendt for sit engagement inden for frivilligt arbejde i en række forskellige sammenhænge som f.eks Team Gedved Mountainbike, Gedved Bikepark, Gedved Lokalråd osv.

I mange år har han og Michael Lysbjerg Brund arbejdet ved Envidan i Aarhus, der beskæftiger sig med løsninger inden for vand, spildevand, energi og miljø, men nu har de valgt at kaste sig ud på dybt vand.

- Vi kommer begge fra en miljøvirksomhed. Vores hovedkompetencer er alt inden for afløb og klima. Det er jo et stort område i dag. Regn og spildevand er noget, der er på alles læber, siger Stefan Børgensen Keller.

De to står i hans stue på Præstehøj med udsigt over markerne øst for Gedved.

- Jeg har base her i Gedved, og så har vi lejet os ind på et kontorhotel i Hinnerup, hvor vi begge kan være. Det er vores hensigt, at vi skal flytte os lidt efter, hvor vores opgaver er, så vi kan være tæt på kunden, fortæller han.

Stefan Børgesen Keller er født og opvokset i Gedved. Han er uddannet diplomingeniør fra ingeniørskolen i Horsens for 17 år siden.

Han har arbejdet ved Envidan i 15 år - de seneste seks år som teamleder.

- Michael sagde op inden sommerferien, og det var jeg megatræt af. Jeg gik samtidig og drømte om at lave noget andet, men jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle være selvstændig. Vi har delt kontor i en række år. Men det er ikke, fordi vi tidligere har talt om det her projekt. Det er noget, vi først har snakket om, efter Michael sagde op, fortæller Stefan Keller Børgesen.

Annonce
Rådgivningsvirksomhederne er blevet virkelig store, og man skal gennem en række led, inden der kan ske handling. Vi har bedre mulighed for at være tæt på de forsyningsselskaber, der er vores kunder.

Stefan Børgesen Keller, K-lar

Et gammelt ønske

Michael Lysbjerg Brund har altid tumlet med tanken om at blive selvstændig.

- Jeg havde mulighed for at sige op, uden at have noget på hånden lige her og nu. Jeg kan bedst lide de her små projekter, hvor man selv kører tingene fra a-z. Tanken om at være selvstændig har altid ligget i mig. Så da Stefan var interesseret, pressede jeg lidt på og sagde: Det er det, vi gør, fortæller Michael Lysbjerg Brund.

Som lille virksomhed forventer de to at kunne konkurrere med de store rådgivningsfirmaer på en række punkter.

- Rådgivningsvirksomhederne er blevet virkelig store, og man skal gennem en række led, inden der kan ske handling. Vi har bedre mulighed for at være tæt på de forsyningsselskaber, der er vores kunder. Vi vil altid prøve at gå efter de simple løsninger. Det er tit de bedste løsninger, siger de to virksomhedsejere.

Hvis det går godt, er de åbne for med tiden at ansætte flere folk.

- Det må bare ikke gå ud over det nærvær og den service, vi gerne vil yde. Vi vil ikke blive så store, at vi ikke har tid til at løse tingene, understreger Stefan Børgsens Keller.

Firmaet kLAR Miljørådgivning har allerede de første arbejdsopgaver i hus. Foto: Morten Pape
Stefan Børgensen Keller har arbejdet 17 år ved Envidan. Nu er han klar til et nyt kapitel i arbejdslivet. Foto: Morten Pape
Michael Lysbjerg Brund er uddannet bygningskonstruktør, kloakmester, teknisk tegner og meget mere. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce