Annonce
Horsens

Ny udstilling i Fængslets kælder: Den kolde jomfru får selskab af et løvebur

Udstillingen kommer primært til at være i kælderen, men i forbindelse med den åbnes der også op for østgården, så man for første gang inddrager en af de indre gårde. Arkivfoto: Morten Pape
Korporlig afstraffelse, et fængselsportræt og en tur i bad. Det er nogle af elementerne i Fængselsmuseets kommende udstilling, der primært kommer til at befinde sig i de unikke kælderlokaler.

Horsens: Når Fængselsmuseet til efteråret åbner for en ny udstilling, bliver afstraffelse af fanger en stor del af temaet.

Udstillingen kommer primært til at ligge i kælderen, der hen over sommeren er i gang med at få en større renovering. Når den åbner, vil man kunne få et meget præcist indblik i, hvordan fotografering af fanger er foregået, og hvordan badeforholdene har været, for begge dele foregik nede i kælderen i den periode, som Fængselsmuseet forsøger at genskabe med udstillingen.

Kælderen blev dog også brugt til at huse fanger midlertidigt, og der var primært to årsager til, at de kom derned.

- I kælderen lå fængslets interimkvarter - en mellemstation, hvor alle nye fanger sad, inden de blev anvist til den afdeling, hvor de skulle afsone. Der var også et strafkvarter til dem, der havde brudt sig voldsomt mod reglementet. Så var det en ekstra straf at komme i kælderen, siger museumsinspektør og afdelingsleder for Fængselsmuseet Merete Bøge Pedersen.

Annonce

Mange af fængslets lokaler har skiftet karakter flere gange i løbet af stedets 150-årige historie, men kælderen står nærmest, som den var i omkring 1910. Man brugte den frem til 1960’erne, så for os er det en unik mulighed for at vise noget fra en afgrænset periode i fængslets historie.

Merete Bøge Pedersen, museumsinspektør og afdelingsleder for Fængselsmuseet

Genopbygger løveburet

Blandt fangerne gik kælderen under navne som "Dybet" og "Underverdenen". Korporlig afstraffelse kunne være en del af at komme derned, og var man ustyrlig og særlig voldsom, røg man i "løveburet".

- Det var en rund celle, som var supersikret. Der var tremmer alle steder, et råt gulv, og så var bord og stol muret ind i væggen, så der ingen løse genstande var. Den lå i en lille bygning, som blev revet ned, men nu laver vi en genopbygning af løveburet. Det bliver vist frem sammen med blandt andet en spændetrøje, så man kan se, hvad det var for nogle tiltag, man havde til fanger, der ikke artede sig, siger Merete Bøge Pedersen.

Spændetrøjen og løveburet tilføjes til en række udstillingsgenstande, som Fængselsmuseet allerede råder over, og som nu samles i en udstilling. Det gælder blandt andet den kolde jomfru, som fangerne kunne blive bundet fast til, og den nihalede kat, som blev brugt til at uddele strafslag med.

Unik mulighed

En ting er alt det, der genskabes og udstilles i kælderen. Noget andet er stemningen dernede. Merete Bøge Pedersen fortæller, at der både vil være en mørk gang og en lys gang, og de vil forsøge at indrette kælderen, så man får fornemmelsen af at være i et lukket fængsel i første halvdel af 1900-tallet. Ifølge museumsinspektøren er kælderen nemlig en ret unik tidslomme i det gamle fængsel, fordi den ikke har ændret sig meget de seneste 100 år.

- Mange af fængslets lokaler har skiftet karakter flere gange i løbet af stedets 150-årige historie, men kælderen står nærmest, som den var i omkring 1910. Man brugte den frem til 1960’erne, så for os er det en unik mulighed for at vise noget fra en afgrænset periode i fængslets historie, siger hun.

Kælderen er for nylig blevet gjort klar til renoveringen, og i løbet af sommeren er malere, elektrikere og andre håndværkere i gang med at gør rummene klar. Samtidig arbejder museumspersonalet på kulisser og udstillingsgenstande, så de er klar til at indrette, når det grove arbejde er overstået.

Fængselsmuseet sigter efter at åbne udstillingen op til efterårsferien.

Sommeren bruges på renovering af kælderen, så udstillingen kan være klar til efteråret. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce