Annonce
Danmark

Ny uddannelsesminister vil lave karakterskalaen om

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny karakterskala skal have mindre fokus på fejl, mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) lancerede i foråret en plan om, at 7-trinsskalaen skulle udvides med en ekstra karakter, som skulle være 12+.

Men uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, at karakterskalaen skal udvides med en ny topkarakter.

Hun vil i stedet helt lave karakterskalaen om. Det skriver Politiken.

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det nuværende karaktersystem har for meget fokus på fejl, mens hun også ser problemer med skalaens syv trin, som går fra -3 til 12.

- I mine øjne er det en fejl, at man har lavet en skala, som får de unge til at starte på 12, og så trækker man fra for hver fejl, der laves. Det er en helt usund fejlfinderkultur i mine øjne.

- Det er også problematisk, at springene på midten er så store, at det kan være utroligt svært at rykke sig som studerende, siger ministeren.

Hun har endnu ikke et fast bud på, hvordan et nyt karaktersystem skal se ud. Men der er for stort fokus på karakterer og for lidt fokus på at have det godt med det nuværende, lyder det.

- Der er en følelse af, at hvis du bare fejler ved en enkelt eksamen, så lukker der døre på stribe.

- Hele den her tilgang til ræset skal vi have lavet om på i et samlet arbejde med en ny karakterskala og et nyt optagesystem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Den forrige regerings forslag om en 12+-model løser ifølge ministeren ikke de grundlæggende problemer ved den nuværende karakterskala.

Hun er dog enig i, at der mangler en måde, hvorpå man kan belønne den ekstraordinære præstation.

Det bliver vel modtaget hos Danske Studerendes Fællesråd, at der ikke længere er plan om at tilføje en ekstra karakter til karakterskalaen.

- Vi synes, at det er rigtig positivt, at hun vil droppe 12+.

- Vi mener, at 12+ bliver et ekstra parameter, som studerende skal opnå, og det synes vi ikke, gør noget for at afhjælpe det pres, mange studerende oplever, siger formand Johan Hedegaard Jørgensen til Ritzau.

Han mener, at det er en fin idé at kigge på karakterskalaens udformning og håber, at elever og studerende vil blive taget med på råd som "hverdagens eksperter".

- Man skal være opmærksom på, at det her med at ændre karakterskalaen er udmærket. Men det er ikke, fordi det er en mirakelkur, der løser alle uddannelsessystemets problemer.

- Det vigtigste er, at vi har en karakterskala, der ikke leder til unødigt pres, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Over for Politiken understreger Tommy Ahlers, at 12+ aldrig var tænkt til at stå alene. Det skulle fungere som et led i en større ændring af karaktersystemet.

Her ville han blandt andet bremse fokus på mangler og mindske springene mellem karaktererne.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Politikens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce