Annonce
Østjylland

Ny uddannelse i Aarhus for sårbare unge

Der er hyggeligt i Fundamentets lokaler på Søren Frichs Vej. Foto: Fundamentet
Aarhus HF & VUC, Foreningen Fundamentet, VIA University College Aarhus og Jobcenter Aarhus går sammen.
Annonce

AARHUS: En ny uddannelse er på vej i Aarhus. Den skal hjælpe sårbare unge med angst og lignende problemer.

En gruppe førende århusianske aktører vil sammen skabe den tre-årige hf-uddannelse for psykisk sårbare unge – "HF Fundamentet".

Uddannelsen får til huse hos den frivillige sociale organisation Fundamentet og Aarhus HF & VUC. Den er resultatet af et nyt samarbejde mellem Aarhus HF & VUC, Foreningen Fundamentet, VIA University College Aarhus og Jobcenter Aarhus.

Projektet er støttet af den A.P. Møllerske Støttefonds program, der har fokus på livsmestring, uddannelse og arbejde. Projektet får 8.379.000 kroner. Målet er, at der i en fireårig projektperiode bliver udviklet en tre-årig hf-uddannelse for 88 unge med angst.

Ambitionen er, at uddannelsen skal kunne bruges i hele landet.

Annonce

Psykiske udfordringer

Psykiatrifonden anslår, at op mod 60 procent af frafald på ungdomsuddannelserne skyldes psykiske udfordringer, og Sundhedsstyrelsens opgørelser viser, at antallet af børn og unge, som er blevet diagnosticeret med angst og depression, er tredoblet inden for de sidste 10 år.


En stor gruppe unge strander efter grundskolen i det sociale system. På grund af angst og lignende psykiske lidelser er de ikke i stand til at indgå i sociale fællesskaber.

Jan Houborg, Fundamentet


Det er både en personlig lidelse for en stor gruppe unge og et samfundsproblem. Ifølge Dansk Psykolog Forening er samfundets omkostninger til angstsygdom på cirka 9,5 milliarder kroner årligt.

Annonce

Århusiansk samarbejde

Fundamentet og Aarhus HF & VUC samarbejder nu og har siden sommeren 2019 udbudt online hf-fag med særlig støtte fra skolens lærere og de fagprofessionelle frivillige på Fundamentet.

Erfaringerne derfra har ført til visionerne om den nye uddannelse. Også i det kommende skoleår bliver der udbudt online fag på Fundamentet som fortsættelse af dette samarbejde. - En stor gruppe unge strander efter grundskolen  i det sociale system. På grund af angst og lignende psykiske lidelser er de ikke i stand til at indgå i de sociale fællesskaber, som andre uddannelser er baseret på. Gruppen opgiver derfor ofte uddannelsen. Vi har testet modellen hos Fundamentet, siger Jan Houborg, daglig leder hos Fundamentet, i en pressemeddelelse.

Annonce

Teknologi en del af løsningen

Den tre-årige HF Fundamentet, som begynder sommeren 2021, vil være med undervisning på Aarhus HF & VUC. Undervisningen streames samtidig,  så kursisterne kan følge det på Fundamentet eller derhjemme.

Fleksibiliteten kombineres med en bred vifte af støttemuligheder på Fundamentet.

Uddannelsen

  • HF-uddannelsen er en vekselvirkning mellem læring på Aarhus HF & VUC og personlig støtte på Fundamentet. Man skal være under 30 år og have personlige udfordringer med en uddannelse..
  • Det starter med tre ugers grundforløb på Fundamentet, og på tre år er ambitionen, at kursisterne i tiltagende grad får en hverdag på Aarhus HF & VUC.
  • Fundamentets fællesskab af frivillige og unge vil danne et solidt grundlag. Frivillige kan kontakte Fundamentet i Frichs parken.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efterlyst 22-årig fundet i god behold

AC Horsens For abonnenter

Med til træning i Horsens: Europæisk topklub kigger på AC’s stortalent

Annonce