Annonce
Horsens HK

Ny HH-træner har fået styr på forsvaret - men man skaber ikke mirakler på tre uger

Frederikke Rasmussen har gjort det overbevisende under træningen, efter at hun har fået Rikke Schmidt som makker. Foto: Charlotte Adsbøl.
Lars Frederiksen har arbejdet med at styrke forsvaret og undgå tekniske fejl - men man skaber ikke mirakler på tre uger, fastslår han.
Annonce

Horsens: Vi har arbejdet i tre uger, og jeg føler, at spillerne har forstået min budskaber, men vi må også indrømme, at man ikke skaber mirakler på tre uger.

Det siger Lars Frederiksen, ny cheftræner for HH Elites ligahold.

- Vi glæder os til at komme i gang, siger Lars Frederiksen.

- Vi har arbejdet med det, der er nemmest at gøre noget ved. Vi har haft meget fokus på forsvaret, så alle spillere ved, hvad de skal gøre, og hvad sidekammeraten hjælper med. Jeg synes, spillerne har vist stor forståelse for det, vi har været igennem, og at de føler sig trygge i de nye roller. Jeg har været meget tilfreds med Frederikke Rasmussen i målet.

- I træningskampen mod Randers holdt vi modstanderne nede på 17 mål. Det er trods alt fremgang fra de kampe, hvor der er røget mere end 30 mål i kassen.

- Vi har også trænet angrebsmæssigt og forsøger at blive skarpe. Spillerne skal lære, når der skal være høj puls, og når de skal trække vejret. Vi forsøger at begrænse antallet af tekniske fejl og lægge meget i faste rammer.

- Melissa Petrén var énmandshær i mange kampe før jul, men vi skal have rollerne fordelt, så alle bidrager. Hidtil har Melissa Petrén kun været med til træningen to gange, efter at hun vendte hjem fra VM. Jeg så tre af hendes VM-kampe med Sverige, hvor hun lavede en del mål, og vi forsøger at overføre det til vores hold.

- Daniela Gustin er ved at være klar, og vi ser frem til, at hun kommer på banen. Vi tester hende under de sidste træninger.

- Aarhus United er et hold, der ikke laver mange tekniske fejl. De har dog heller ikke skarpe langskytter. Det er et hold, der kan spille sig ind på en slutspilplads ved at vinde i Horsens, men det er også et hold, hvor vi har en chance, og hvor vi meget gerne skulle have point, siger Lars Frederiksen.

- Til publikum vil jeg sige: Tag onkler og tanter med til håndbold. Vi har brug for al den støtte, vi kan få, hvis Horsens skal have et ligahold i næste sæson, siger den nye træner. Jeg håber, vi kan vise publikum et hold med fornyet energi.

Annonce

To målmænd

HH Elite har en debutant i målet i Rikke Schmidt.

- Frederikke Rasmussen er fortsat vores førstemålmand, men Rikke Schmidt er en erfaren målmand, der er klar til at vogte målet, når der er brug for hende. Hun bidrager også med gode råd og har et fantastisk vinderinstikt, uanset om det er en landskamp eller en serie 1 kamp. Hun giver alt for at vinde og har en meget stærk mentalitet. Ellers ville hun ikke være i stand til at vinde både OL og Champions League. Hun er ærgerrig og vil bare vinde, siger Lars Frederiksen.

Rikke Schmidt har haft det fint i de første dage.

- Jeg har været med til flere træninger og har set, hvordan forsvaret fungerer, og jeg har et fint samarbejde med Frederikke Rasmussen, siger Rikke Schmidt, der havde alle sine tre børn med til træningen i Horsens i torsdags.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Onsdagens coronatal: Næsten alle kommuner har bekymrende smittetal - Horsens med få nye tilfælde

Annonce