Annonce
Østjylland

Ny skov ved Hasselager på tegnebrættet - usædvanligt samarbejde bag

30.000 skal skabe en ny skov tæt på nye boligområde i Hasselager med udgangen af 2021. Foto: Timo Battefeld/Scanpix
I april 2020 bliver de første skridt mod etableringen af en ny skov ved Hasselager med 30.000 træer. Det er dog et lidt usædvanligt samarbejde, der står bag plantningen af træerne.
Annonce

AARHUS: En ny skov i Hasselager er på vej.

Men det er ikke en helt typisk skov, der bliver placeret mellem Genvejen og et kommende boligområde.

Skoven er nemlig et produkt af en aftale mellem Aarhus Kommune, møbelproducenten Holmris B8 og Growing Trees Network Global.

Det betyder, at der ikke bliver plantet en hel skov på samme tid. Aftalen går derimod ud på, at skoven kommer til at vokse med fem træer, hver gang Holmris B8 sælger et kontormøbel.

De første 15.000 træer plantes dog i april 2020, og herefter plantes træerne i etaper, så sidste træ er plantet ved udgangen af 2021.

- Skove og grønne områder er et vigtigt element i de gode lokalsamfund. Derfor er jeg meget glad for samarbejdet med Holmris B8, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Skoven er planlagt til at få et samlet areal på 15 hektar svarende til 21 fodboldbaner.

Annonce

Mål om at være CO2-neutral

Aftalen går meget godt i spænd med det mål, som Aarhus Kommune har om at være CO2-neutral i 2030.

Et af tiltagene for at nå målet er nemlig en fordobling af kommunens skovareal til i alt 8.000 hektar i samme periode.

Og lige præcis bæredygtighed er en integreret del af DNA’et hos møbelproducenten Holmris B8. Derfor er samarbejdet også naturligt, mener samarbejdspartnerne.

- Vores største materialeforbrug er træ, og det arbejder vi målrettet med at balancere, så vi påvirker klimaet mindst muligt. Skovens formål er derfor især miljøhensyn ved at optage CO2 og bidrage til grundvandssikring, og det er vi meget stolte af, siger Henrik Holmris, CEO i Holmris B8.

Growing Trees Network Global, der står for koordineringen af HolmrisB8’s indsamling, fortæller, at den nye skov vil være med til at sikre rent drikkevand, flere levesteder til vores planter og dyreliv og ikke mindst sikre et nyt område til friluftsliv i Hasselager.

- Når træerne i den nye Folkeskov vokser, vil de optage mere og mere CO2 som et stort antal smukke CO2-støvsugere, siger Lars Heiselberg Vang Jensen, formand for Growing Trees Network Global.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Unge færdige med første uddannelsestrin

Annonce