Annonce
Skanderborg

Ny skolepolitik sendt i høring

Jens Sønderskov (SF) advarer om, at forslaget til en revideret skolepolitik i Skanderborg Kommune går i den helt forkerte retning. Arkivfoto

Livlig debat om forslag til en revideret skolepolitik.

Annonce

SKANDERBORG: Det gav høj søgang, da byrådet for nylig skulle sende et forslag til en revideret skolepolitik i høring. Det endda selv om et massivt flertal i Økonomiudvalget havde vedtaget at sende forslaget til godkendelse i byrådet. Med Jens Sønderskov (SF) som den eneste, der stemte imod forslaget i Økonomiudvalget.

Formanden for Undervisningsudvalget, Frands Fischer (S), forklarede, at forslaget er kulminationen på et arbejde, der startede i 2014. Og at det er et centralt punkt, at der sættes mere fokus på læring, fremfor undervisning.

Bent Jacobsen (V), der er næstformand i udvalget, sagde.

- Er skolepolitikken ikke bare varm luft, spørger nogle. Og det er det ikke. Men det er en stor udfordring for skoleledelserne, at der er fokus på elevernes læring. Eleverne skal glædes og trives og blive så dygtige som de kan, sagde han.

"Forslaget både rummer det bedste og det værste fra folkeskoleloven. Til det værste hører, at folkeskolerne skal ensrettes for, at det er muligt at måle på eleverne og skolernes resultater."

Jens Anker Hansen (R), byrådsmedlem.
Annonce

Det værste og det bedste

Jens Anker Hansen (R) sagde, at forslaget både rummer det bedste og det værste fra folkeskoleloven. Til det værste hører, at folkeskolerne skal ensrettes for, at det er muligt at måle på eleverne og skolernes resultater.

- Men der er også fremragende ting. Blandt andet, at vi vil have en anderledes skoledag. Men forslaget glemmer undervisning og dannelse, sagde han.

Jens Sønderskov forklarede, at han ikke er imod, at forslaget sendes i høring.

- Jeg glæder mig til, det kommer i høring. Og ikke alt er noget møg, men forslaget går i den forkerte retning, når vi fjerner begrebet 'undervisning'. Det er jo mødet mellem eleven og den voksne, jeg er ked af, at det skiftes ud med 'læring'. At 'læring' er målet. Der er også et andet ord, der mangler. Det er 'dannelse'. Det er også mærkeligt, at lærerne ikke nævnes. Det samme med inklusion.

Maria Temponeras (EL) sagde, at læringsmålsstyring er et tilbageskridt for det danske undervisningssystem.

- Det er meget amerikansk. Man indretter skolen på de test, eleverne skal klare, for det er det, man måler på, sagde hun.

- Det hedder et sted i teksten, at elevernes bevidsthed om egen læring er det, der giver skoledagen mening. Det er noget ævl. Trivsel er forudsætningen for, at man kan lære noget. Og hvor er lærernes metodefrihed, spurgte hun.

Annonce

De skal nok klare det

Borgmester Jørgen Gaarde (S) forsøgte at gyde olie på vandene, da han sagde, at skolepolitikken ikke kan beskrive alt, hvad der sker i 3. b.

- Vi må have fuld tillid til, at dem, der står derude, klarer det, sagde han.

Byrådet vedtog at sende forslaget i høring. SF og EL stemte imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Annonce