Annonce
Navne

Ny skoleleder på Egebjergskolen returnerer fra Viborg: - Jeg savner simpelthen Horsens

- Jeg kommer og er mig, jeg skal ikke være den nye Bjarne, siger 48-årige Karen Schmidt Poulsen, der afløser Bjarne Schuricht som skoleder på Egebjergskolen. Privatfoto
Egebjergskolen får ny skoleleder 1. marts. Den ny på posten hedder Karen Schmidt Poulsen, og hun vender tilbage til Horsens Kommune efter kun halvandet år i Viborg.
Annonce

Horsens: 1. marts overdrager skoleleder Bjarne Schuricht lederrollen til Karen Schmidt Poulsen på Egebjergskolen, Horsens.

Hun kommer fra en stilling som lærerfaglig teamleder ved Pædagogisk Praksis og Læring ved Viborg Kommune, hvor hun har arbejdet siden 2018. Men efter halvandet år i Viborg er hun klar til at komme tilbage til Horsens, hvor hun har arbejdet i skolevæsenet i 20 år.

- Jeg savner simpelthen Horsens. Jeg er rundet af skolerne i Horsens og har bestredet forskellige stillinger i 19-20 år inden for blandt andet specialpædagogikken, som leder og som konsulent i forvaltningen, fortæller hun.

Halvandet år blev det til uden for kommunen, og nu er den kommende skoleleder klar til at komme tilbage til Horsens.

- Jeg tænkte, at jeg skulle udfordre mig selv, men jeg må bare konstatere, at jeg savner skolevæsenet for meget, og jeg vil meget gerne på Egebjergskolen, fortæller hun.

- Jeg er rundet af skolerne i Horsens og har bestredet forskellige stillinger i 19-20 år inden for blandt andet specialpædagogikken, som leder og som konsulent i forvaltningen.

Karen Schmidt Poulsen, kommende skoleleder i Egebjerg

Annonce

Jeg kommer og er mig

Forkærligheden for netop Egebjerg kommer ikke ud af det blå. Selvom Karen Schmidt Poulsen ikke tidligere har arbejdet som skoleleder i Egebjerg, kender hun til skolen og glæder sig til at komme i gang.

- Der er både, fordi det er en lokalt forankret skole, og så har den en god størrelse med lidt volumen. Derudover har jeg haft kendskab til Egebjergskolen og oplevet det som en god skole med engagerede folk, siger hun.

Hvordan ledelsesstilen bliver, og hvor den nye skoleleder vil starte med at have fokus, er stadig for tidligt at sige; nu handler det først og fremmest om at lande godt og mærke stemningen.

- Jeg kommer og er mig, jeg skal ikke være den nye Bjarne. Jeg skal først lære skolen at kende og finde ud af, hvad er det for opgaver, der er vigtige at fokusere på. Så jeg kommer til at tage det stille og roligt i starten, lyder det.

Karen Schmidt Poulsen bor i Virklund ved Silkeborg, hun er gift og har en søn på 18 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Annonce