Annonce
Horsens

Ny skolechef i Horsens: Tilbage i vante omgivelser

Skolechef Henrik Kallestrup. Pressefoto
Henrik Kallestrup, tidligere skoleleder på Højvangskolen, skal nu stå i spidsen for skoleområdet i Horsens Kommune.
Annonce

Horsens: Horsens Kommune har ansat 43-årige Henrik Kallestrup som ny skolechef.

Han bor i Silkeborg og kommer fra en stilling som skoleleder på Skødstrup Skole i Aarhus Kommune, men når han 2. november sætter sig i chefstolen for skolerne i Horsens Kommune, er han tilbage i vante omgivelser, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse. Den ny skoleleder er nemlig opvokset i Horsens, og han har tidligere været viceskoleleder på Højvangskolen i Horsens.

Han ser frem til at komme i gang med de mange opgaver på skoleområdet i Horsens, både på almen- og specialområdet, siger han.

- Horsens Kommune har skabt gode faglige resultater de senere år, og jeg glæder mig meget til - i samarbejde med det øvrige skolevæsen - at arbejde videre med de spor, der allerede er lagt, tilføjer han.

Henrik Kallestrup afløser Flemming Skaarup, der netop er tiltrådt en stilling som direktør for børn, uddannelse og kultur i Odder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Onsdagens coronatal: Næsten alle kommuner har bekymrende smittetal - Horsens med få nye tilfælde

Annonce