Annonce
Ikast-Brande

Ny skole og kulturhus skal hedde Artium

Eleverne har også været involveret i navngivningen. Her viser en flok elever bogstaverne i navnet "Artium". Artium kommer af det latinske ord artes, som betyder kunst. Artium er tidligere brugt i den akademiske titel magister artium (mag.art.), som betyder "§kundskabernes læremester". Foto: Mikael Lund
Ny skolebygning med fællesbibliotek og lokaler til musikskolen, ungdomsskolen, tandplejen, sundhedsplejen, borgerservice og legestue er blevet døbt.

Brande: Navnet på Brandes nye skole og kulturhus er nu fundet. Ved første spadestik tirsdag morgen blev det afsløret, at den nye bygning kommer til at hedde "Artium – skole og kulturhus".

"Artium" bliver titlen på Brandes nye skole og kulturhus, som er ved at blive bygget på det tidligere Centerparken. Foruden skole kommer bygningen til at rumme et fællesbibliotek for skolens elever og byens borgere, musikskolen, ungdomsskolen, tandpleje, sundhedspleje, borger-service og heldagslegestue for dagplejen.

Titlen på bygningene er fundet ved hjælp af en navnekonkurrence, hvor der kom i alt 64 forskellige navneforslag. Et navneudvalg bredt sammensat af repræsentanter for skole-, kultur- og fritidslivet i Brande samt to elever fra Præstelundskolen blev enige om at indstille disse fire favoritter til byrådet: ’BrandfoldigHeden’, ’RummeligHeden’, ’Synergien’ og ’Artium’ – med en anbefaling af det sidste.

Byrådet gik med navneudvalgets anbefaling, og vinderen af konkurrencen, Kirsten Pedersen fra Brande, fik overrakt blomster, gavekort og et stort tak.

- Det har været en spændende oplevelse at være med i navneudvalget. Vi har haft nogle gode debatter, og det var ikke helt nemt at udvælge et navn ud af de mange gode forslag, udtaler Preben Christensen, formand i Brande City.

Lucas Frydensbjerg Poulsen fra 8.B på Præstelundskolen, som også var med i navneudvalget, supplerer:

- Jeg kan godt lide navnet, da jeg synes, at skolen også skal have et navn, og det kan fx være Artium Skolen. Det skaber en sammenhæng mellem skolen og kulturhuset, udover at det ligger i samme bygning.

Betydning Artium kommer af det latinske ord artes, som betyder kunst. Artium er tidligere brugt i den akademiske titel magister artium (mag.art.), som betyder ’kundskabernes læremester’.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce