Annonce
Navne

Ny projektchef skal sætte ekstra skub i salget af erhvervsjord i Horsens Kommune

Brian Ingvard Christensen er ny projektchef i Horsens Kommune, hvor han bl.a. skal være med til at sætte endnu mere skub i salget af erhvervsjord. Foto: Lars Reese Photography

Horsens: 1. februar 2020 begynder Brian Ingvard Christiansen i en stilling som projektchef i Horsens Kommune. Hans hovedfokus bliver at få sat endnu mere skub i salget af erhvervsjord samt at arbejde med den fortsatte udvikling af Horsens Kommune.

Brian Ingvard Christiansen har mange års erfaring fra bygge- og ejendomsbranchen, som han kender indgående. Oprindeligt er han uddannet murer, hvorefter han har videreuddannet sig inden for bygge- og finansbranchen samt som ejendomsmægler. Hans CV tæller også et konsulentjob i Exometric, hvor han arbejdede med analyser og vurderinger af potentialer for bl.a. kommuner, investorer og erhverv.

- Jeg har en baggrund, der gør, at jeg kender alle aktører inden for bygge- og ejendomsbranchen, og jeg føler mig hjemme både i marken og på chefgangen. Det glæder jeg mig alt sammen til at bringe i spil, når jeg begynder som projektchef, siger Brian Ingvard Christiansen i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

Brian Ingvard Christiansen får i sin rolle også en opgave i at skabe netværk og fortsat tiltrække investorer til Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce