Annonce
HIC

Ny pligtsejr til Horsens IC

Vedran Borovcanin og HIC vandt uden problemer i Aarhus over EBBA. Arkivfoto: Mette Mørk
HIC-mandskabet bliver for første gang testet, når Svendborg torsdag kommer en tur til Horsens.

Aarhus: Horsens IC hentede fredag aften endnu en pligtsejr.

Det skete ude mod EBBA - Bakken Bears’ andethold, som blev besejret med 115-78 efter HIC-føring ved pausen på 62-42.

Det opstod aldrig spænding om udfaldet, da Horsens IC vandt kampens første 10 minutter med 33-19. Siden blev føringen udbygget, inden horsensianerne i slutningen af kampen gav spilletid til reserverne. Det betød, at fjerde og sidste quarter blev en lige affære, men da var kampen for længst afgjort.

Dermed har Horsens IC maksimumpoint seks efter sæsonens tre første kampe, efter blev til sejre over Værløse i premieren og over Amager i sæsonens første hjemmekamp.

Det ligner til gengæld en opgave af en noget anderledes kaliber, når HIC-mandskabet spiller næste gang. Det sker torsdag i Forum Horsens, når Svendborg kommer på besøg. Fynboerne trænes af den tidligere HIC’er Lucas Varga og har en anden med fortid i HIC, Oscar Jørgensen, i truppen.

EBBA-Horsens IC 78-115

Ligaen

Anton Harbo 19, Keane Thomann 18, Jonas Schaarup 14, Liam Sørensen 11, Mikkel Andersen 6, Mads Hansen 4, Noah Sørensen 2, Magnus Møllgaaard 2 og Mikkel Arnsberg 2.

Lasse Elbæk Pedersen 26, Roberto Gillinat 22, Stefan Savic 17, Vedran Borovcanin 12, Boris Vukievic 10, Otis Livingston II 8, Brandon Gilbeck 7, Frederik Rungby 6, Bakir Serdarevic 5 og Aladdin Barakeh 2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce