Annonce
Horsens

Ny plan: Patienter med blodprop i hjernen slipper for en tur til Viborg

På mandag skal et revideret forslag til planen for neurologi og neurorehabilitering behandles af regionens hospitalsudvalg. Vedtages planen, der indeholder besparelser for 10 mio. kr., lukkes fire senge til specialet på Regionshospitalet Horsens, som i dag modtager lokale patienter, der er blevet akut behandlet i Aarhus, men har behov for lidt mere tid på hospitalet. Fremover skal de blive i Aarhus, indtil de kan komme hjem eller sendes videre til specialiseret behandling. Arkivfoto
Høringssvar har ændret plan om at sende lokale patienter med en blodprop i hjernen videre til Viborg efter akut behandling i Aarhus. Nu skal patienter, der har brug for en hospitalsseng lidt længere, i stedet blive i Aarhus. Det glæder lokal overlæge.

Horsens: Patienter, der bliver indlagt i Aarhus med en blodprop i hjernen, skal blive der, indtil de kan komme hjem eller skal videre til neurorehabilitering i Hammel eller Skive.

Sådan lyder en del af forslaget til en ændring på området for neurorehabilitering, som hospitalsudvalget i Region Midtjylland skal behandle på mandag.

I første omgang var det planen, at den akutte behandling for blodproppen i hjernen skulle foregå i Aarhus lige som i dag, men patienter fra Horsens- og Randers-området, som havde brug for et lidt længere ophold i en hospitalsseng, skulle fremover overføres til Regionshospitalet i Viborg. I dag komme de til hjemhospitalerne i Horsens og Randers.

En rigtig dårlig plan, meldte Ole Davidsen, overlæge med ansvar for specialet på Regionshospitalet Horsens.

- Man spilder mindst en dag ved at flytte en patient fra et hospital til et andet. Det bedste ville være, at de, der har behov for det, kan blive i Aarhus, hvorefter de kan komme hjem og videre til genoptræning i kommunalt regi eller til genoptræning på Hammel eller Skive, lød det fra overlægen.

Og det er netop sådan, forslaget er endt, efter at høringssvarene er blevet behandlet. Helt til Ole Davidsens store tilfredshed.

- Det er det bedste for patienterne.

Annonce

DF: Drop forslaget

DF gik også ind i sagen, og var helt på lægens side: Det var tosset, at patienterne fra Horsens og Randers skulle til Viborg.

- For os er det en halv sejr, at forslaget nu er ændret, så patienterne kan blive på hospitalet i Aarhus, siger Steen Thomsen fra DF's gruppe i Region Midtjylland.

Men ændringen er alligevel ikke god nok til at få DF's stemme, som i stedet foreslår, at ændringsforslaget udgår af planen.

- Dermed sikrer man nærhedsprincippet for både patienter og pårørende. Samtidig er det en dyrere løsning at samle patienterne i Aarhus, som også vil koste penge for hospitalerne i Randers og Horsens, forklarer Steen Thomsen.

Frygter fremtiden for udgående teams

Regionen siger, at en seng til neurorehabilitering koster en million kroner om året, men hospitalerne i Randers og Horsens siger, en seng koster henholdsvis 700.000 og 750.000 kroner. Ud fra det regnestykke vil det koste hospitalet i Horsens en million kroner at afgive fire senge, mens Randers, der har seks senge til neurorehabilitering, får en udgift på 1,8 mio. kr. For hospitalerne mister en million kroner pr. seng, hvis forslaget vedtages.

- Hvor det kostede Viborg en million kroner at udvide med de 10 senge, er anlægsudgifterne i Aarhus sat til tre mio. kr. Så alt i alt er det en løsning, hvor det koster mange penge at finde en besparelse på en million, siger Steen Thomsen.

Det regnestykke vil DF ikke stå inde for.

- Selv om man fjerner dette punkt, vil man stadig have fundet besparelsen på en million, som er hele målet med det punkt i planen, der samlet skal finde 10 mio. kr.

Forsvinder sengene til neurorehabilitering på de to hospitaler, frygter DF også for fremtiden for de udgående teams på de to matrikler. Teamet kører hjem til borgere, der har haft en blodprop i hjernen.

- Det er netop en opgave, hvor nærhed er vigtig, siger Steen Thomsen.

Overlæge Ole Davidsen mener ikke, at det behøver blive et problem, men understreger, at det er vigtigt, at teamene fysisk er spredt ud over hele regionen, da de netop kommer i patientens hjem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce