Annonce
Horsens

Ny plan på vej: Nu skal der bygges seniorboliger i hele kommunen

Interessen for tryghedsboliger er stor i hele kommunen. Da planerne om tryghedsboliger i Egebjerg blev præsenteret for to år siden, måtte der bæres ekstra stole ind. Arkivfoto: Morten Pape

Borgmester Peter Sørensen (S) forventer, at der over nogle år vil blive bygget 100-150 tryghedsboliger målrettet aldersgruppen +60 år. Byrådet skal nu lave en plan for, hvor der skal bygges, og hvem der skal bygge.

Horsens: For nogle år siden søsatte byrådet en plan for byggeriet af 500-600 almene boliger. Den plan er realiseret, og nu vil politikerne udarbejde en plan for byggeriet af et noget mindre tre-cifret antal såkaldte tryghedsboliger - familieboliger, som er særligt velegnede til ældre medborgere.

Økonomi- og erhvervsudvalget besluttede på mødet i sidste uge at sætte gang i en undersøgelse af mulighederne for etablering af tryghedsboliger i hele kommunen. I Østbirk, Lund, Gedved, Hatting, Brædstrup, Hovedgård, Søvind, Nim, Egebjerg, Nordbyen, Sydbyen og midtbyen.

- Overalt, hvor jeg kommer i kommunen, møder jeg ønsket om flere tryghedsboliger. Boliger, der ligger tæt ved en kommunal institution, hvor der er mulighed for omsorg og pleje, og boliger, som er båret af fællesskab. Vi lægger nu op til, at der skal lægges en plan for, hvor der kan bygges, og hvem der skal bygge, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Behovet er forskelligt de enkelte steder i kommunen, påpeger borgmesteren.

- Nogle steder vil der være behov for 8-10 boliger, andre steder 24-30 boliger. Min forventning er, at der i alt skal bygges 100-150 tryghedsboliger over nogle år, siger han.

Tryghedsboliger

Tryghedsboliger er almene familieboliger, som er særligt indrettede til, at ældre borgere kan bo længere i boligerne end i sædvanlige familieboliger. Der tages ekstra hensyn til tilgængeligheden til boligen, muligheden for at bevæge sig rundt med hjælpemidler, placering af lyskontakter, størrelse og indretning af badeværelser. Der kan også være en "social vicevært" tilknyttet boligerne.

Tryghedsboligerne bygges af en almen boligforening, enten som en selvstændig afdeling eller i en afdeling, hvor en del af et nybyggeri er tryghedsboliger.

Tamdrup og Ring Sø

Peter Sørensen påpeger, at man i Egebjerg og Stensballe ser stor interesse for de tryghedsboliger, der bliver bygget. Horsens Andelsboligforening af 1954 bygger 32 boliger i Egebjerg, og her er alle lejligheder lejet ud, selvom der først er indflytning i marts næste år.

- Og til opstartsmødet for boligerne i Stensballe var salen helt fyldt, konstaterer Peter Sørensen.

Borgmesteren har allerede kig på et par lokaliteter, som kunne være aktuelle som lokaliteter for tryghedsboliger.

- Ved Tamdrup Plejehjem ligger der en matrikel ud mod vejen, som er lokalplanlagt, og det samme gælder et område ved Ring Sø. Det er oplagte steder for tryghedsboliger. I Østbirk er det også oplagt at bygge tryghedsboliger, men her vil jeg ikke pege på en lokation, siger borgmesteren.

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Odder

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Hedensted For abonnenter

73-årige Oda bor alene, men skifter de grønne skraldeposer dagligt: De lugter og går i stykker, hvis de bliver fyldt

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

AC Horsens For abonnenter

Prisen på AC Horsens' guldklump stiger: Flotte landskampe kan være millioner værd - her er sportschefens planer og overvejelser

Horsens

Kroen kan købes for 1,5 mio. kr., men ApS jonglerer med flere muligheder

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Kultur For abonnenter

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Annonce