Annonce
Horsens

Ny opfordring i eftersøgningen af Carl Petersen: Søg i ulåste biler

81-årige Carl Petersen har været forsvundet siden torsdag i sidste uge. Foto: Sydøstjyllands Politi


Annonce

Horsens: Har du en ulåst bil, eller kender du til steder, hvor der står ulåste biler, så søg efter Carl Petersen der.

Sådan lyder en opfordring fra det frivillige hold af personer, som leder efter den demensramte 81-årige Carl Petersen, som har været forsvundet siden torsdag i sidste uge.

Opfordringen kommer fra Susanne Møller, som er blandt de frivillige, der tager del i eftersøgningen, og som fører overblik over eftersøgningsindsatsen gennem Facebook.

På baggrund af en oplysning fra familien til den forsvundne, skriver hun tirsdag eftermiddag i Facebook-gruppen Horsens:

"Familien til Carl er kommet i tanke om, at Carl ofte er kommet i tanke om, at han har en bil og lige vil køre en tur. Han er på ingen måde i stand til at starte en bil, men kunne måske finde på at sætte sig ind i en ulåst bil. Derfor udvid jeres søgen," skriver Susanne Møller i den offentlige gruppe, hvor hun samtidig fraråder folk at åbne biler, som ikke er deres.

Tirsdag formiddag oplyste Sydøstjyllands Politi, at det ikke længere leder aktivt efter den 81-årige mand, som har været forsvundet fra sin bopæl i nu fem døgn.

Ikke desto mindre fortsætter eftersøgningen på frivillig basis, hvor blandt andre organisationen Missing People, familien til Carl Petersen og frivillig horsensianere i de seneste dage har finkæmmet Horsens, fortsat uden held.

Politiet vil fortsat reagere på tips. De kan kontaktes på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce