Annonce
Horsens

Ny områdechef på turbulent område: - Vi skal være stolte over at være sociale

Vivian Elkjær er ny områdechef i Region Midtjylland. Foto:
Region Midtjylland har peget på Vivian Elkjær som kvinden, der skal stå i spidsen for genopretningen af autismeområdet.
Annonce

Viborg: Vivian Elkjær er blevet fastansat i stillingen som områdechef for Specialområde Autisme i Region Midtjylland.

Et område, som har været under kraftig turbulens, og som risikerede helt at miste sin godkendelse, da Socialtilsyn Midt i efteråret 2019 til sidst fik nok af de gentagne påbud, som især ramte fire botilbud - Højskolebakken i Skals og Thorning samt to adresser på Horsens-kanten.

Det var i den anledning, at daværende områdechef Lars Aarup Jensen stoppede i regionen.

Sagen endte med, at de fire tilbud endte med at blive lukket for siden at blive "genstartet" - altså godkendt forfra, som var tavlen visket ren. Det lykkedes dog ikke alle steder, og i denne uge er de sidste beboere på Højskolebakken i Skals flyttet ud.

Stedet lukker og slukker endegyldigt efter 10 år.

Vivian Elkjær har været konstitueret i stillingen siden november sidste år, hvor hun blev sat i spidsen for genopretningen af autismeområdet efter tilsynssagen, hvor specialområdets eksistens var i fare.

Annonce

Stolt af at være social

Vivian Elkjær er 53 år og har en faglig baggrund som socialrådgiver. Hun har desuden flere organisations- og lederuddannelser på sit CV.

I sit karriereforløb har hun blandt andet drevet eget konsulentfirma, og hun har været centerchef i Voksenhandikap i Aarhus Kommune. Derudover har hun været socialfaglig konsulent i flere kommuner, Ribe Amt og Socialstyrelsen. Hun kom til Specialområde Autisme som afdelingsleder i 2017 og blev siden en del af områdeledelsen.

Som områdechef får Vivian Elkjær til opgave at cementere arbejdet med at få nygodkendt Specialområde Autisme ved socialtilsynet. Dernæst skal hun sikre det faglige fundament, så specialområdet fortsat kan skabe de bedste betingelser for mennesker med autisme.

- Vi skal være stolte af at være sociale, og vi skal skabe en fremtid for nogle af de mest sårbare borgere i vores samfund ved at gå forrest, siger Vivian Elkjær og slår til lyd for, at det gerne må ske i samspil med hele socialområdet i Region Midtjylland.

Specialområde Autisme består af 19 botilbud, tre bostøttetilbud og fire dagtilbud fordelt over hele regionen. Dertil kommer et sekretariat og konsulenttilbuddet Autismefokus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Annonce