Annonce
Horsens

Ny omfartsvej skal kunne føre 1000 lastbiler til Lund - men central afkørsel fra E45 mangler godkendelse

Borgmester Peter Sørensen (S) vil have vejafdelingen i Horsens Kommune til at søge godkendelse til, at Horsens C-afkørslen må rumme modulvogntog. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune har forpligtet sig til at anlægge omfartsvej, der skal kunne rumme modulvogntog, men motorvejsafkørslen, som vejen skal kobles på, er ikke godkendt til modulvogntog.
Annonce

Horsens: Horsens Kommune har forpligtet sig til at anlægge en omfartsvej, der kan føre trafik fra E45 ved afkørsel Horsens C til DSV's kommende domicil i Lund.

Nærmere bestemt skal den nye vej dagligt kunne klare 1000 vogntog, herunder modulvogntog, viser købsaftalen mellem DSV og Horsens Kommune, som Folkebladet har fået aktindsigt i.


Jeg har ikke hørt fra vores vejingeniører, at der skulle blive udfordringer med det her, og jeg ved, at der kører modulvogntog ved Horsens C-afkørslen hver dag. Men hvis rundkørslerne ikke har godkendelserne i dag, skal vores vejafdeling bare få det søgt.

Peter Sørensen


Der er bare ét problem. Det er ikke tilladt at køre modulvogntog ad Horsens C-afkørslen.

Det viser Vejdirektoratets trafikkort over veje, der er godkendt til modulvogntog.

Og det bekræftes af Mette Fynbo, der er afdelingsleder for planlægning og myndighed hos Vejdirektoratet.

Screendump fra Vejdirektoratet hjemmeside over vejstrækninger, der er godkendt til modulvogntog. 

- Afkørslen er ikke godkendt, da der ikke har været ansøgninger om kørsel med modulvogntog via denne. Før en rute skal kunne godkendes og optages, skal politiet og relevante vejmyndigheder meddele samtykke, siger hun.

Annonce

Er dimensioneret til modulvogntog

Når modulvogntog ikke uden videre kan køre på alle veje, skyldes det ifølge Mette Fynbo, at der er risiko for, at vejanlæggene er for snævre, således at de enten bliver kørt i stykker, eller bløde trafikanter kan blive overset.

Det betyder ikke, at et vejanlæg, der ikke er godkendt til modulvogntog, nødvendigvis er uegnet til det. Det skal blot godkendes først, og det gør sig ifølge Mette Fynbo gældende for Horsens C-afkørslen, der blev indviet i juni 2018.

Modulvogntog

Modulvogntog er betegnelsen for en lastbil (trækker), der kører med en eller flere hængere, der i fællesskab udgør en længde eller vægt af særlig høj karakter.

I Danmark må modulvogntog være op til 25,25 meter lange og have en totalvægt på op til 60 ton. Et almindeligt vogntog må højst være 18,75 meter og veje 56 ton.

På grund af modulvogntogs lange og tunge karakter er der regler for, hvor modulvogntog må køre. Vejdirektoratet har således kortlagt et vejnet, hvor modulvogntogene har tilladelse til at køre.

- De to rundkørsler ved afkørslen er dimensioneret til modulvogntog, men afkørslen er ikke godkendt, da der ikke har været ansøgninger, siger hun.

Mette Fynbo oplyser desuden, at Vejdirektoratet har været i indledende dialog med kommunen i forhold til eventuelle vejtilslutninger til rundkørslen, men ikke i forhold til det konkrete projekt.

Annonce

Kommunen vil søge godkendelse

Hos Horsens Kommune har man ifølge borgmester Peter Sørensen (S) ikke været opmærksom på, at afkørslen ikke er godkendt til modulvogntog.

- Jeg har ikke hørt fra vores vejingeniører, at der skulle blive udfordringer med det her, og jeg ved, at der kører modulvogntog ved Horsens C-afkørslen hver dag. Men hvis rundkørslerne ikke har godkendelserne i dag, skal vores vejafdeling bare få det søgt, siger Peter Sørensen.

Borgmesteren regner ikke med at løbe ind i udfordringer i forhold til at få afkørslen godkendt til modulvogntog, og ifølge Mette Fynbo er der da heller ikke historik for ufrugtbare ansøgninger.

- Vejdirektoratet er ikke bekendt med sager, hvor vi i samråd med politiet ikke har kunnet finde en løsning sammen med en kommune, siger Mette Fynbo.

Den nye omfartsvej, der skal forbinde Horsens C-afkørslen med Mossvej, skal ifølge aftalen mellem Horsens Kommune og DSV stå klar 1. december 2022.

Motorvejsafkørsel Horsens C blev indviet i juni 2018. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Efter meterhøje flammer og kæmpe røgudvikling i gågaden: Nu er brand kommet under kontrol

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce