Annonce
Hedensted

Ny midtbyplan for Hedensted er lige på trapperne: Borgerne vil have et mere aktivt bytorv

Anne-Mette Agermark og Andreas Jakobsen fra Hedensted Kommune stod klar til at snakke med borgerne om bymidtens fremtid på en række åbne værksteder sidst i april. Det drejede sig om Hedensted Midtbyplan, som forventes vedtaget politisk 23. juni. Arkivfoto: Henrik Dolmer
23. juni lander der et forslag til en ny midtbyplan for Hedensted på politikernes bord i Hedensted Byråd. Planen, som den ser ud lige nu, har været luftet hos borgerne på nogle åbne værksteder sidst i april, og input herfra går blandt andet på at skabe grobund for restaurant- og café-liv på Bytorvet.

Hedensted: Hvordan kan bymidten i Hedensted blive mere spændende og interessant at bevæge sig rundt i for både lokale borgere og gæster ude fra?

Dette store og meget brede spørgsmål skal en ny midtbyplan give nogle konkrete svar på.

Både kommunens egne folk og eksterne konsulenter har arbejdet med planen et års tid, og borgerne blev præsenteret for de foreløbige idéer til en ny bymidte på en række åbne værksteder sidst i april på og ved Bytorvet.

Annonce

Her blev der afleveret en hel del input til planen fra borgerne selv, og de indgår nu i finjusteringen af planen, der forventes at lande på politikernes bord 23. juni i forbindelse med et byrådsmøde.

En levende bymidte

Blandt andet er det et stort ønske hos mange at få skabt en mere aktiv og levende bymidte - eksempelvis ved at skabe grobund for restaurant- og café-liv på og ved den del af bytorvet, der hedder Brdr. Michaelsens Torv.

- Jeg har ikke det store forkromede overblik lige nu, men jeg kan da sige så meget, at borgerne gerne så et mere aktivt bytorv, og i det hele taget en bymidte, der hænger mere sammen, end den gør nu. I den forbindelse er forslaget fra Hedensted Rotary Klub omkring det at skabe et vækst- og kulturhus hen over jernbanen jo rigtigt spændende, siger udviklingskonsulent i Hedensted Kommune, Anne-Mette Agermark.


Jeg har ikke det store forkromede overblik lige nu, men jeg kan da sige så meget, at borgerne gerne så et mere aktivt bytorv, og i det hele taget en bymidte, der hænger mere sammen end den gør nu.

Anne-Mette Agermark, udviklingskonsulent i Hedensted Kommune


Hun fortæller videre, at eksterne konsulenter på projektet i øjeblikket er i gang med at finjustere planen i forhold til disse input fra borgerne.

Den justerede plan vil blive præsenteret på et opsamlingsmøde i styregruppen i uge 19. Herefter er det planen, at et endeligt forslag til en midtbyplan vil blive præsenteret for styregruppen 27. maj - og endeligt skal den sidst i juni klappes af politisk.

Annonce

Den videre proces

- Det er politikerne, der tager stilling til, hvilke elementer i planen der skal arbejdes videre med både på kort og på lang sigt. Jeg forestiller mig, at man vil arbejde videre med den i flere spor, og så er der jo også den økonomiske side af sagen i forhold til at finde penge til de midtbyplan-projekter, som et flertal i byrådet nu engang kan enes om at sætte i søen, siger Anne-Mette Agermark.

Annonce

Ingen offentlig høring

Kan man forvente, at den nye midtbyplan kommer i offentlig høring?

- Når midtbyplanen er endeligt vedtaget er det ikke planen, at den skal i offentlig høring, men typisk vil det jo være sådan, at der skal lokalplanlægges i forhold til de elementer i planen, som et politisk flertal er enige om at ville realisere, og disse nye lokalplaner vil så helt efter bogen komme i offentlig høring, siger Anne-Mette Agermark.

Udvikling af bymidten i Hedensted

I mange år har der været et ønske om at udvikle bymidten i Hedensted. Ambitionen er at gøre bymidten mere attraktiv at opholde sig i, give bedre muligheder for aktiviteter for alle aldersgrupper og løse nogle af de udfordringer, der er med byens kringlede infrastruktur.

I 2020 blev der nedsat en udviklingsgruppe, der skulle hjælpe kommunen med en ny midtbyplan. Den nye plan skal være klar til sommeren 2021.

I 2020 blev der oprettet en såkaldt BID-gruppe, der består af foreninger, forretninger, borgere og andre aktører, der samarbejder om konkrete tiltag. Indtil videre er tunnelen under jernbanen blevet forskønnet, der er lavet en skattejagt og en plakat foruden byrumsmøbler med beplantning, og som noget helt nyt asfaltbelægning i Trykkeriparken til glæde for skatere og basketballspillere med flere.

Det forslag til en ny midtbyplan for Hedensted, som meget snart lander på politikernes bord, kommer til at indeholde borgerforslag om at få skabt noget grobund for et mere aktivt bytorv - blandt andet med restaurant- og caféliv.
Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se videoen: Kom med på rundtur over den gamle losseplads - Horsens har fået ny bypark

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Navne

Borgmester: Erling Jensen har sat et kæmpe stort aftryk på vores by, og han fortjener stor kredit for sin fremsynethed

Hedensted For abonnenter

Pårørende om kommende demensplejehjem: For flere kan det blive et problem med afstanden til Hedensted

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Annonce