Annonce
Ikast-Brande

Ny mand fik nøglen til Klovborgs købmandsforretning

Butiksnøglen skiftede hænder i Klovborg onsdag aften. Nina Nedergaard gav nøglen til byens nye købmand Marc Brix-Mignon (til højre). I midten er det bestyrelsesformand Jakob Voldby. Foto: Peter Hald
Fuldt hus i købmandsbutikken i Klovborg, da der var "nøgle-overdragelse".

Klovborg: Købmandsbutikken i Klovborg var stuvende fuld onsdag aften, da den nye købmand Marc Brix-Mignon sagde goddag, og den "gamle" købmand Nina Nedergaard sagde farvel. Receptionen havde nemlig trukket godt med Klovborg-borgere til. Ikke mindst var der mange af de frivillige, der hver dag hjælper til med at køre vareture.

Marc Brix-Mignon begynder i sit nye job allerede torsdag 1. august, og han glæder sig:

- Det er jo noget helt andet at være en lokal købmand end at arbejde i et stort supermarked. Og jeg er klar til at engagere mig i lokalsamfundet og hjælpe foreningerne. Det er jo en del af arbejdet, lød det fra den 53-årige købmand.

Annonce
Det er jo noget helt andet at være en lokal købmand end at arbejde i et stort supermarked.

Marc Brix-Mignon, købmand

Nye åbningstider på vej

Marc Brix-Mignon kommer lige fra en stilling som souschef i Løvbjerg i Tarm, og han har tidligere arbejdet for for en række forskellige kæder - blandt andet Lidl, Dansk Supermarked og Coop.

- Jeg har været i branchen det meste af mit liv... lige siden jeg stod i lære i 1983, fortalte Marc Brix-Mignon. Han stammer oprindeligt fra Aalborg, men bor nu om dage i Silkeborg.

- Det er jo kun 35 minutters kørsel fra Klovborg, understregede den nye købmand.

Han har allerede en plan om at udvide åbningstiderne i weekenderne og på helligdage.

- Jeg tænker, at vi skal have åbent til klokken 19 alle dage. Det er lidt synd, at butikken lukker tidligt i weekender og på helligdage. Man skal jo ikke lade noget gå fra sig, sagde Marc Brix-Mignon.

Der vankede blomster og ros til den afgående købmand Nina Nedergaard, der har stået i spidsen for butikken de sidste seks år.

- Nina har en stor del af æren for, at butikken er blevet, som den er, lød det fra bestyrelsesformand Jakob Voldby.

Der lød også rosende ord fra de frivillige, så afskeden var lidt vemodig.

Men Nina Nedergaard lovede, at hun vil fortsætte med at handle i butikken. Hun har selvfølgelig nogle fremtidsplaner, men vil ikke løfte sløret for dem lige nu.

Efter talen og blomsterne overdrog Nina Nedergaard på symbolsk vis butikkens nøgle til sin afløser.

Og det er en sprællevende butik, der skifter chef. Købmandsbutikken i Klovborg fik sidste år en stor modernisering, og det har hjulpet på omsætningen.

- Vi er ovenud tilfredse. Vi kommer ud med index 104,5, og det er rigtig godt i denne branche, fortalte Jesper Knudsen fra bestyrelsen.

Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrud i Hovedgård Apotek

Annonce