Annonce
Horsens

Ny lyntest spotter influenza - patienter undgår mange timers unødig isolation

En ny test kan i løbet af kort tid afgøre, om en patient er smittet med influenza eller ej. Her er det et billede af den lyntest, der er taget i brug på Kolding sygehus. Arkivfoto: Charlotte Dahl

En ny, hurtig test for, om man er smittet med influenza, sparer tid og besvær for patienter og personale på Regionshospitalet Horsens.

Horsens: Laboratoriet på Regionshospitalet Horsens har taget en ny, hurtig metode i brug til at teste, om patienter har influenza.

Er der mistanke om, at en patient på hospitalet har influenza, kommer vedkommende i isolation for at hindre, at andre bliver smittede. Er prøven positiv, forbliver patienten i isolation på sin enestue. Er prøven negativ, kommer patienten ud af isolation.

Tidligere tog det et døgns tid, fra prøven var taget, sendt til Aarhus, og svaret kom retur.

- Som noget nyt laver vi nu en test, hvor vi har svaret i løbet af mindre end to timer, fortæller ledende bioanalytiker på regionshospitalet Tina Arentzen Bjerre.

Annonce

Til glæde for alle

Det er til glæde for patienterne og hospitalet.

- Det er ikke særlig rart for patienter at blive isoleret. Samtidig kræver det ekstra tid at pleje og passe en patient i isolation, fordi personalet skal have dragter og mundbind på, ligesom udstyr, der har været i lokalet, skal sprittes af. Med den nye, hurtige prøve kan vi undgå at isolere patienter, mens vi venter på svaret. Og når vi er så pressede, er det vigtigt at bruge ressourcerne på det rigtige, forklarer Tina Arentzen Bjerre om fordelen ved lyntesten.

Anledningen til at tage testen i brug var sidste vinters influenzasæson, som pressede hospitalets medicinske afsnit.

Testen er indført i et samarbejde mellem mikrobiologisk afdeling i Aarhus, laboratoriet og akutafdelingen i Horsens.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce