Annonce
Horsens

Ny kunstgræsbane i Lund bliver prøveklud

Lund-borgerne kan med stor sandsynlighed tage byens ny kunstgræsbane i brug til efteråret. Arkivfoto: Martin Ravn
Bane kan stå klar til efteråret - arbejdet skal gøre Horsens Kommune klogere på fremtidens kunstgræsbaner.

Lund: Når efteråret banker på, kan borgerne i Lund formentlig indtage en helt ny kunstgræsbane i byen.

Ifølge Jakob Bille (LA), som er formand for Horsens Kommunes kultur- og civilsamfundsudvalg, har udvalget netop sagt god for at bruge de 3,5 mio. kr., som projektet koster. Byrådet skal også blåstemple udgiften, men alt tyder på, at byggeriet kan begynde inden sommerferien og stå færdigt i oktober, siger Bille.

Banen i Lund, der umiddelbart kommer til at ligge i nærheden af byens nuværende multihal, skal lette presset på idrætsfaciliteterne i det voksende lokalsamfund. Men den skal også være en prøveklud, forklarer udvalgsformanden.

Annonce

Brug for erfaringer

På Horsens Rådhus gav politikerne ved forhandlingerne om 2019-budgettet hinanden hånd på, at der skal etableres flere kunstgræsbaner i de kommende år.

For at finde ud, hvordan man gør det bedst, og hvordan man får pengene på kommunens anlægsbudget til at strække længst, er der brug for at høste erfaringer. I det spil bliver Lund-banen en vigtig brik. - Jeg kan hverken sige, hvor mange andre baner der kommer, eller hvor de skal placeres i fremtiden. Kunstgræsbaner er ikke noget, vi bare kan købe til en bestemt stykpris. Det er individuelt, hvad de koster, og inden vi går videre med flere, vil vi gerne se, hvordan processen forløber i Lund, siger Jakob Bille, som dog slår fast, at der vil komme flere, nye kunstgræsbaner i kommunen i de kommende år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Erhverv For abonnenter

Så store er virksomhederne i Horsens: 20 blander sig i Danmarks omsætnings-top

Annonce