Annonce
Navne

Ny kundeservicechef i firma i Gedved har ledererfaring fra Brædstrup og Løsning

Henrik Lehmann Poulsen. Pressefoto
Annonce

Ansættelse: Henrik Lehmann Poulsen, 40 år, er tiltrådt som kundeservicechef hos James Hardie Denmark i Gedved.

Han blev uddannet produktionsingeniør fra Aalborg Universitet i 2004 og fik efterfølgende job hos Velux i Brædstrup.

Hurtigt avancerede han fra indkøbsafdelingen til en stilling som logistikchef og senere produktionschef, ligesom han undervejs videreuddannede sig til SAP-ekspert.

I 2015 rykkede han til Xella i Løsning, hvor han bl.a. stod i spidsen for internt salg og sluttede som forsyningskædechef.

Senest har Henrik Lehmann Poulsen som selvstændig konsulent i 2018-2020 hjulpet virksomheder med at effektivisere og strømline deres produktion og logistik og på den måde skabe mere værdi for kunderne, oplyser James Hardie Denmark i en pressemeddelelse.

Henrik Lehmann Poulsen bor p.t. med sine tre børn i Vejen, men familien flytter til Østbirk i nærmeste fremtid. Henrik Lehmann Poulsen bruger desuden sin fritid på at følge aktiemarkedet, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce