Annonce
Horsens

Ny kæmpe-donation til Fængslet: Tæt på mål om 100 mio. kr. til Vestsalen

Vestsalen bliver 1200 kvadratmeter stor og bygges med respekt for Fængslets arkitektur, lyder det fra Fængslet og Cubo. Illustration: Cubo
Augustinus Fonden støtter historisk stor ombygning med 10 millioner kroner - armene er i vejret på Fængslet.

Horsens: Man kan muligvis se direktøren for Fængslets i Horsens, Astrid Søes Poulsen, gå rundt med armene over hovedet i fængselgården på Fussingsvej i disse dage. Hun har netop fået besked om, at der igen er kommet et stort millionbeløb ind til det historiske Vestsalen-projekt.

Projektet, som Fængslet samlet set skal finde 100 millioner kroner til, har netop modtaget 10 millioner kroner fra Augustinus Fonden, oplyser Fængslet, og den store gave bringer jagten på finanser til Vestsalen væsentligt meget tættere på målet.

- Nu skal vi "bare" finde de sidste millioner, konstaterer en smilende direktør for Fængslet, som tidligere har modtaget 40 millioner kroner af Realdania, et tilsvarende beløb fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og yderligere tre millioner kroner af lokale Familien Hede Nielsens Fond. Altså resterer et beløb på cirka syv millioner kroner.

Annonce

Planerne for Fængslet præsenterer en rigtig god bevaringsstrategi for et betydningsfuldt kulturhistorisk bygningskompleks.

Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden

Et vedkommende sted

Målet med Vestsalen, der er et historisk indgreb i den over 150 år gamle straffeanstalts arkitektur, er at udvikle Fængslet til et af landets mest markante kulturfyrtårne.

Vestsalen bliver et 1200 kvadratmeter stort, fleksibelt rum med plads til 1000 personer. Rummet kan bruges til arrangementer som konferencer, teater og koncerter og samtidig binde Fængslets indre sammen med den store fængselsgård, hvor der bl.a. afvikles koncerter, krimimesse og middelalderfestival.

"Fra Augustinus Fondens side er det særligt det kulturhistoriske perspektiv i Vestsals-projektet, der har vejet tungt i beslutningen om at bevilge de mange penge," oplyser Fængslet.

- Planerne for Fængslet præsenterer en rigtig god bevaringsstrategi for et betydningsfuldt kulturhistorisk bygningskompleks. Udbygningen vil sikre en mangfoldig anvendelse, der gør stedet vedkommende for mange mennesker. Vi tror på, at det kan bidrage positivt til en kulturel transformation og blive af afgørende betydning for den fremadrettede udvikling af både kulturliv og kulturarv - ikke bare i Horsens, men i hele Østjylland, udtaler Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden.

Fængselsfløj gennemskæres

Det aarhusianske arkitektfirma Cubo blev for nylig udpeget som det firma, der skal tegne ombygningen, og næste sommer bliver størstedelen af Fængslets facade ud mod den store fængselsgård gennemskåret i to etagers højde.

Derefter er planen at skyde en transparent "boks" ind i bygningen og samtidig overdække den ene af to indre gårde med et glastag. Det omfattende ombyningsarbejde vil efter planen være overstået i slutningen af 2021.

Donationen fra Augustinus Fonden er også blevet bemærket på Horsens Rådhus, hvor borgmester Peter Sørensen (S) ser de 10 millioner kroner som et skulderklap til Fængslets ambitioner.

- Vi er umådeligt stolte og taknemmelige over den meget store støtte, vi her modtager fra Augustinus Fonden. Det er en stor anerkendelse af Fængslet, af Horsens og af det visionære i projektet. Det er intet mindre end fantastisk for byen, at Vestsalen kan realiseres, siger han.

De har givet penge til Vestsalen på Fængslet

Det samlede budget for virkeliggørelsen af Vestsalen på Fængslet i Horsens er på cirka 100 millioner kroner.

Augustinus Fonden, der er en betydelig, erhvervsdrivende national fond med fokus på støtte til kultur, videnskab, uddannelse og sociale indsatser, er seneste bidragyder.

Fonden har bevilget 10 millioner kroner til Vestsalen.

Tidligere har andre store fonde bidraget:

  • Realdania: 40 millioner kroner
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal: 40 millioner kroner
  • Familien Hede Nielsens Fond: Tre millioner kroner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Annonce