Annonce
Horsens

Ny kæmpe-donation til Fængslet: Tæt på mål om 100 mio. kr. til Vestsalen

Vestsalen bliver 1200 kvadratmeter stor og bygges med respekt for Fængslets arkitektur, lyder det fra Fængslet og Cubo. Illustration: Cubo
Augustinus Fonden støtter historisk stor ombygning med 10 millioner kroner - armene er i vejret på Fængslet.

Horsens: Man kan muligvis se direktøren for Fængslets i Horsens, Astrid Søes Poulsen, gå rundt med armene over hovedet i fængselgården på Fussingsvej i disse dage. Hun har netop fået besked om, at der igen er kommet et stort millionbeløb ind til det historiske Vestsalen-projekt.

Projektet, som Fængslet samlet set skal finde 100 millioner kroner til, har netop modtaget 10 millioner kroner fra Augustinus Fonden, oplyser Fængslet, og den store gave bringer jagten på finanser til Vestsalen væsentligt meget tættere på målet.

- Nu skal vi "bare" finde de sidste millioner, konstaterer en smilende direktør for Fængslet, som tidligere har modtaget 40 millioner kroner af Realdania, et tilsvarende beløb fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og yderligere tre millioner kroner af lokale Familien Hede Nielsens Fond. Altså resterer et beløb på cirka syv millioner kroner.

Annonce

Planerne for Fængslet præsenterer en rigtig god bevaringsstrategi for et betydningsfuldt kulturhistorisk bygningskompleks.

Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden

Et vedkommende sted

Målet med Vestsalen, der er et historisk indgreb i den over 150 år gamle straffeanstalts arkitektur, er at udvikle Fængslet til et af landets mest markante kulturfyrtårne.

Vestsalen bliver et 1200 kvadratmeter stort, fleksibelt rum med plads til 1000 personer. Rummet kan bruges til arrangementer som konferencer, teater og koncerter og samtidig binde Fængslets indre sammen med den store fængselsgård, hvor der bl.a. afvikles koncerter, krimimesse og middelalderfestival.

"Fra Augustinus Fondens side er det særligt det kulturhistoriske perspektiv i Vestsals-projektet, der har vejet tungt i beslutningen om at bevilge de mange penge," oplyser Fængslet.

- Planerne for Fængslet præsenterer en rigtig god bevaringsstrategi for et betydningsfuldt kulturhistorisk bygningskompleks. Udbygningen vil sikre en mangfoldig anvendelse, der gør stedet vedkommende for mange mennesker. Vi tror på, at det kan bidrage positivt til en kulturel transformation og blive af afgørende betydning for den fremadrettede udvikling af både kulturliv og kulturarv - ikke bare i Horsens, men i hele Østjylland, udtaler Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden.

Fængselsfløj gennemskæres

Det aarhusianske arkitektfirma Cubo blev for nylig udpeget som det firma, der skal tegne ombygningen, og næste sommer bliver størstedelen af Fængslets facade ud mod den store fængselsgård gennemskåret i to etagers højde.

Derefter er planen at skyde en transparent "boks" ind i bygningen og samtidig overdække den ene af to indre gårde med et glastag. Det omfattende ombyningsarbejde vil efter planen være overstået i slutningen af 2021.

Donationen fra Augustinus Fonden er også blevet bemærket på Horsens Rådhus, hvor borgmester Peter Sørensen (S) ser de 10 millioner kroner som et skulderklap til Fængslets ambitioner.

- Vi er umådeligt stolte og taknemmelige over den meget store støtte, vi her modtager fra Augustinus Fonden. Det er en stor anerkendelse af Fængslet, af Horsens og af det visionære i projektet. Det er intet mindre end fantastisk for byen, at Vestsalen kan realiseres, siger han.

De har givet penge til Vestsalen på Fængslet

Det samlede budget for virkeliggørelsen af Vestsalen på Fængslet i Horsens er på cirka 100 millioner kroner.

Augustinus Fonden, der er en betydelig, erhvervsdrivende national fond med fokus på støtte til kultur, videnskab, uddannelse og sociale indsatser, er seneste bidragyder.

Fonden har bevilget 10 millioner kroner til Vestsalen.

Tidligere har andre store fonde bidraget:

  • Realdania: 40 millioner kroner
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal: 40 millioner kroner
  • Familien Hede Nielsens Fond: Tre millioner kroner
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce