Annonce
Horsens

Ny Insero-formand er fortaler for automatisk medlemskab: Vores medlemstal er bekymrende

Hanne Blume, bestyrelsesformand i Insero Horsens, vil undersøge muligheden for at genindføre en ordning, der giver alle borgere i lokalområdet automatisk medlemsskab af Insero Horsens. Arkivfoto: Mads Hansen
Knap 700 medlemmer i Insero Horsens er ikke nok, mener Insero-formand Hanne Blume, der vil undersøge muligheden for at genindføre automatisk medlemsskab blandt lokalområdets borgere.

Horsens: - Skal det give mening at have en forening som Insero, skal en stor del af områdets beboere være medlemmer. Ellers virker det en smule kunstigt.

Sådan siger Hanne Blume, nyvalgt bestyrelsesformand i Insero Horsens, der ikke finder foreningens nuværende medlemstal på knap 700 tilstrækkeligt.

Indtil 2015 var alle borgere med en elmåler, der boede inden for det gamle Energi Horsens' forsyningsområde, automatisk medlem. Dengang var der ca. 55.000 medlemmer.

I 2015 blev der indført en ny medlemsordning, der betød, at et medlemsskab krævede, at man aktivt meldte sig ind i Insero. Det er der altså knap 700, der har gjort.

- Det er bekymrende, at der kun er 700 medlemmer, når vi dækker så stort et forsyningsområde. Jeg tror, en vigtig vej til medlemmer er at få gjort opmærksom på, at der er en forening, der hedder Insero, som har et formål, der er interessant for langt de fleste beboere i dette område. Det handler om oplysning, siger Hanne Blume.

Annonce

Fra passive til aktive medlemmer

Da foreningen Insero Horsens blev stiftet i 2008 (dengang Energi Horsens Fonden) var alle med en elmåler i det gamle Energi Horsens' forsyningsområde, den geografiske trekant mellem Horsens, Juelsminde og det nordøstlige Vejle, automatisk medlem.

Overblikket, over hvem der havde en elmåler, fik Insero Horsens gennem data fra Energinet.

Fra 2015 lå Energinet ikke længere inde med de data, og Insero Horsens, der indtil da havde haft cirka 55.000 medlemmer, kunne derfor ikke længere se, hvem i lokalområdet der havde en elmåler.

I foråret 2015 blev det derfor besluttet, at det automatiske medlemsskab skulle udskiftes med en ny aktiv tilvalgsordning, hvor alle borgere med bopæl, sommerhus eller virksomhed i det gamle forsyningsområde kunne melde sig ind i foreningen.

I dag har foreningen knap 700 medlemmer.

Stoppet af folk på Søndergade

Hun er nemlig ikke i tvivl om, at de 700 medlemmer langt fra står mål med den interesse, der er for Insero.

- Det har jeg kunnet mærke den seneste tid, hvor jeg er blevet stoppet på Søndergade af folk, jeg ikke kender, der har spurgt ind til foreningen. Så jeg tror ikke, at det lave medlemstal handler om, at der ikke er interesse for foreningen, siger hun.

Hanne Blume er mest af alt tilhænger af den oprindelige medlemsmodel.

- Det første, jeg tænkte, da jeg fandt ud af, at der er 700 medlemmer, var, om det overhovedet er nødvendigt, at man skal være medlem. Det mest optimale ville være, at folk, der bor inden for det gamle forsyningsområde, per definition er medlem. Den mulighed skal undersøges, siger Hanne Blume.

Der skal være stor transparens

Medlemstilgangen er ifølge den ny formand ikke det eneste, der skal boostes. Det skal også kommunikationen ud til de eksisterende medlemmer.

- Foreningen skal meget længere ud at ramme. Folk skal have indsigt, og så skal der mere til end et par mails ud til medlemmerne om året, siger Hanne Blume.

- Hvis man arbejder med noget, hvor der er nogle mennesker, der føler, det er deres penge, der er i spil, så skal man have kæmpe respekt for, at der skal være stor transparens, siger hun.

Hanne Blume udgør det ny formandsskab i Insero Horsens med næstformand Ulrik Kragh. De to står i spidsen for foreningens syv mand store bestyrelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Stormøde om bosætning

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce