Annonce
Østjylland

Musikalsk take-away: Få privatkoncert med Jacob Dinesen i din egen baghave

Nu kan du vinde en gratis koncert med Jacob Dinesen. Foto: Axel Schütt
Musikalsk take-away under coronakrisen: Du kan vinde en gratis privatkoncert med Jacob Dinesen, der kommer hjem i din have eller baggård og afholder en minikoncert på onsdag.
Annonce

AARHUS: Når du nu ikke kan komme til koncert for tiden, så er her en ny mulighed: Få en kunstner hjem til dig selv - i baggården eller haven.

Den idé har Musikhuset Aarhus fået, og sangeren Jacob Dinesen er hoppet med på den. Så nu kan du være så heldig at få besøg af ham.

Alt du skal gøre, er, at gå ind på Musikhusets Facebook-side og søge om at få koncerten.

- Mange mennesker savner musikalske liveoplevelser, og vi savner vores gæster. Derfor tager vi nu nye metoder i brug. Ligesom flere restauranter under coronakrisen tilbyder take away, bringer vi nu musikken ud til århusianerne. På menuen er den populære sanger Jacob Dinesen, siger Musikhusets kunstneriske chef Jeppe Uggerhøj.

Sådan gør du

Take away-koncerten bliver udloddet gratis via Musikhusets facebookside. Man skal søge senest tirsdag 7. april kl. 14.

I samarbejde med Jacob Dinesen udvælger Musikhuset tirsdag kl. 14 den bedste begrundelse og kontakter vinderen via Facebook.

Mini livekoncerten med Jacob Dinesen foregår onsdag 8. april kl. 17.30 Koncerten holdes i vinderens baggård eller have og kan opleves fra altaner eller vinduer.

Annonce

Søg senest tirsdag

- Kultur og liveoplevelser bringer os sammen og skaber fællesskab. Lige nu opdager vi for alvor, hvor meget vi savner det.

Med 'Musikhuset Take Away' forsøger vi at finde nye, interessante måder at nå ud til folk på. Vi er glade for, at Jacob Dinesen er hoppet med på ideen, siger Jeppe Uggerhøj.

Take away-koncerten bliver udloddet gratis via Musikhusets facebookside. Man skal søge senest tirsdag klokken 14. Vinderen kan invitere sine naboer til en mini livekoncert med Jacob Dinesen onsdag 8. april klokken 17.30 Koncerten holdes i vinderens baggård eller have og kan opleves fra altaner eller vinduer.

Alle andre får mulighed for at overvære koncerten på Musikhusets Facebookside. Den bliver lagt op efterfølgende.

- Det er vigtigt at følge myndighedernes anbefalinger og holde afstand til hinanden. Det er ikke tilladt at invitere andre til koncerten end dem, der bor i opgangene, siger Uggerhøj.

Annonce

Rift om digitale tilbud

Danskerne har taget godt imod Musikhuset Aarhus’ tilbud om at streame koncerter hjemme fra sofaen.

Musikhuset har samlet en række links til koncerter på hjemmesiden under overskriften ”Fede livekoncerter hjemme fra sofaen”.

De har relevans for Musikhusets program, idet det er kunstnere, som enten kommer til Musikhuset, har været der eller har fået deres forestilling aflyst.

Siden blev oprettet 24. marts og har allerede rundet flere end 110.000 besøgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce