Annonce
Kultur

Ny Horsens-festival vinder på at være lokalt forankret: - Jeg er dybt overrasket over, hvor godt det her er

En virksomhed på tur for at bakke op om kollegaens band, en gruppe venner på tur for at genopfriske open air-minderne, og et par Bomle-fans på tur for igen at høre den lokale musik. Opbakningen til første udgave af den lokalt forankrede Rock Festival Horsens er ikke til at tage fejl af.

Horsens: Solskin fra oven, en masse feststemte horsensianere og lyden af kendte sange fremført af lokale bands.

Det er, hvad man bliver mødt af, hvis man denne lørdag eftermiddag viser sin billet og et gyldigt coronapas og smutter gennem indgangen til den første udgave af Rock Festival Horsens på byens dyrskueplads.

Med gode minder fra Open Air-festivalerne på selvsamme lokation i baghovedet har Ronnie Holmer Jensen og Maria Møller det sidste års tid ikke tænkt på meget andet end at få en lokalt forankret festival stablet på benene, og det virker til, at missionen er lykkes.

Annonce
For første gang er der Rock Festival Horsens på byens dyrskueplads, og der er masser af smil blandt de fremmødte. Foto: Michael Svenningsen

- Vi er her for stemningen, fadbamserne og for at give krammere til alle, vi møder, lyder det fra Marianne Rathleff, som er til festival sammen med gruppe af venner, der mødtes som frivillige på netop Horsens Open Air, hvor den sidste udgave løb af stablen i 2009.

Betina Tønnesen (t.v) og Marianne Rathleff med skørter fra dengang, der var open air-koncerter i Horsens. Foto: Michael Svenningsen

Betina Tønnesen og Marianne Rathleff har lyserødt tyltskørt på og skiller sig af den grund en smule ud fra mængden.

- Det her er samme skørt, som jeg havde på til alle open air-koncerterne, og der er både huller og brandmærker i fra dengang, siger Marianne Rathleff.

Dagen startede med dans

Lige bag det gamle open air-holds campingstole er der dansestemning. Her holder en gruppe fra Kom og Dans Horsens til, og det var faktisk dem, der indledte dagens festligheder.

Kom og Dans Horsens' formand Britta Mandrup og danseinstruktør Gert Flensborg tager sig en svingom til ære for fotografen. Foto: Michael Svenningsen

Mens de første gæster begyndte at dukke op, havde de parkeret amerikanerbiler foran indgangen, omdannet et område til dansegulv og givet smagsprøver på lidt swing og rock'n'roll.

- Det her er jo en rockfestival, og vi vil gerne invitere alle horsensianere til at komme og danse med os. Så jeg ringede til Ronnie og spurgte, om vi kunne lave et samarbejde, og det fik vi lov til, fortæller lokalforeningens formand Britta Mandrup, mens hun tager en svingom med en af danseinstruktørerne.

Annonce

Dejlig at kunne høre Bomle igen

Det gør hun til lyden af Gnags, men det er ikke Peter A.G. Nielsens stemme, der brager ud gennem højtalerne. Festivalen er musikalsk bygget op af lokale bands, der ikke udelukkende lever af musikken - men de lever helt sikkert for den.

Kragh Band sætter gang i festen med deres Gnags-hyldest. Godt nok er de første fem meter foran scenen tomme, men derefter er mange stimlet sammen for at danse, klappe og synge med. Foto: Michael Svenningsen

Kragh Band med Kasper Kragh i spidsen står bag dagens hyldest til Gnags, mens andre Horsens-bands fortolker blandt andet Gasolin og Dizzy Mizz Lizzy - nogle ude på den åbne scene og andre inde på teltscenen.


Jeg har nok passeret 500 koncerter i mit liv, og jeg må bare sige, at jeg er dybt overrasket over, hvor godt det her er.

Steen Clausen, murer ved JC Tegn og Byg


Foran den åbne scene sidder Søren og Laila Christensen. Ikke for at høre Gnags, men for at høre Bamses Venner, som Bomles Venner skal servere for dem senere på dagen.

- Jeg har kendt Bomle (Thomas "Bomle" Engelund, red.) siden ungdomsskolen, så jeg har altid fulgt dem, og de spiller skøn musik. Det er dejligt, at de kan komme til at spille igen, og vi kan komme ud at høre dem, siger Søren Christensen, der også værdsætter initiativet til Rock Festival Horsens.

Laila (t.v.) og Søren Christensen har indtaget et par gode pladser foran den udendørs scene, så de kan høre Bomles Venner senere på aftenen. Foto: Michael Svenningsen

- Vi har koncerter som Rock i Lunden, der er professionelt og med store navne, men det her er lokalt på alle måder, og det kan jeg godt lide, siger han.

Annonce

Hele firmaet bakker trommeslager op

Cirka 1200 har indløst billet til Rock Festival Horsens, der for en uge siden kun måtte lukke 1000 ind, og derfor i sidste øjeblik fik mulighed for at sælge lidt flere billetter, da corona-restriktionerne blev lempet.

Flere havde spurgt arrangørerne Ronnie Holmer Jensen og Maria Møller om lov til at tage egne stole med, så det fik de, og en time efter døråbning er pladsen godt fyldt med selskaber, hvor folk sidder i rundkreds og snakker, mens musikken kører i baggrunden. Foto: Michael Svenningsen

Opdeling i corona-zoner blev der altså ikke noget af, men en smule opdelt er festivalpladsen alligevel. I den ene ende har sponsoren Fit & Sund et område for medlemmer og personale, mens der i modsatte ende er et VIP-område.

Her har man kunnet købe de dyre billetter, der til gengæld giver fri mad og drikke i løbet af dagen.

På en af bænkene sidder Sophie Leth, Steen Clausen og Kenneth Kejser og får lidt af begge dele - ikke på egen regning, men på virksomheden JC Tegn og Bygs.

- Det er fand'me hyggeligt, siger Sophie Leth og skåler med Steen Clausen og Kenneth Kejser. De er til festival som en del af en firmatur. Foto: Michael Svenningsen

- Vi har en mand på kontoret, som spiller lidt på trommer i et af de bands, der skal spille i aften, så vi fik den gode idé, at vi skulle med for at se ham, og det endte så med, at firmaet ville gøre en tur ud af det, så nu er vi 20 mand af sted, siger Steen Clausen, der er meget begejstret for festivalens debutår.

- Jeg har nok passeret 500 koncerter i mit liv, og jeg må bare sige, at jeg er dybt overrasket over, hvor godt det her er, siger han.

Omkring 1200 har indløst billet, og arrangør Ronnie Holmer Jensen håber på 70-75 yderligere i dørsalg på dagen. Foto: Michael Svenningsen
Rock Festival Horsens er et af de første store arrangementer i Horsens efter en lang corona-lukning, og det kan mærkes på et feststemt publikum allerede om eftermiddagen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce