Annonce
HIC

Ny HIC-spiller kan få debut søndag

Soufi Diakite får efter alt ar dømme debut, når HIC søndag møder Næstved i pokalsemifinalen i Næstved. Foto: Charlotte Adsbøl
Amerikanske Soufi Diakite er klar til at spille for HIC. Hans arbejdstilladelse er kommet på plads.

Horsens: Horsens IC går styrket ind til pokalsemifinalen mod Team FOG Næstved. Klubben har fået skaffet en arbejdstilladelse til sin nye amerikanske strech-four-spiller Soufi Diakite.

Det skete på blot otte dage.

- Behandlingstiden er på maksimalt 30 dage, og når vi søger i august, kan vi godt mærke at der er tryk på. I denne tid går det noget hurtigere, siger Lennart Jensen, formand i HIC.

Dermed kan Soufi Diakite spille i søndagens pokalsemifinale mod i Næstved.

- Han er med i bruttotruppen går jeg ud fra. Hans spidskompetencer er i forsvaret, men han kan både begå sig under kurven og skyder godt, siger Lennart Jensen.

Pokaltuneringen er vigtig for HIC.

- Det er vind eller forsvind, for der er ikke nogen ekstra chance, hvis man taber. Der er to højdepunkter i sæsonen: Pokalen og DM. De er vigtige begge to, og det er en ekstra motivation, at finalen spilles i Horsens, siger Lennart Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce