Annonce
Udland

Ny højrefløjsalliance ønsker ikke at ødelægge EU indefra

Dansk Folkeparti er med i ny EU-kritisk gruppe, som søger "radikale ændringer" af unionens funktion.

EU's nye højrefløjsgruppe med 73 mandater fra ni lande hedder Identitet og Demokrati.

Den vil blive ledet af Marco Zanni fra det nationalistiske, italienske parti Lega, som fik hele 28 mandater ved EP-valget i maj.

Gruppen har desuden repræsentanter fra både Frankrigs og Tysklands største EU-kritiske partier samt dansk islæt i form af nyvalgte Peter Kofod (DF).

På gruppens første officielle pressemøde fortæller Zanni, at selv om gruppen er EU-skeptisk, ønsker den ikke at "ødelægge EU".

- Vi mener, at Europa skal bygges på nationalstaterne. Vi har set, at forsøget på at lave en europæisk superstat langtfra har givet de fordele, der blev lovet af de ledende grupper, siger Marco Zanni med henvisning til de store proeuropæiske grupper EPP og S&D.

Konservative EPP og socialdemokratiske S&D, der betragtes som centrumpartier, gik markant tilbage ved EP-valget og tabte tilsammen 72 mandater.

Det ser den franske leder for National Samling, Marine Le Pen, som en fundamental ændring, der bør øge den nye højrealliances indflydelse, da de to midterpartier dermed har mistet muligheden for at danne flertal og må søge nye samarbejdspartnere.

- Vi bygger broer, vi laver strategier. EU er i komplet fornægtelse. De mener ikke, at der er sket noget. De mener ikke, at noget har ændret sig, siger Le Pen med henvisning til, at en del af midterpartiernes tabte mandater er gået til EU-kritiske partier.

Dansk Folkeparti gik imidlertid tilbage fra fire til ét mandat. Det gik til EU-debutanten Peter Kofod, som mener, at indlemmelsen i Identitet og Demokrati vil gøre op for tabet af mandater.

- Vi er kommet ind i en god gruppe, hvor der sidder store partier. Og de må altså finde sig i at høre på os til møderne, og det synes jeg, er en god situation for et lille parti i europæisk forstand.

Kritikere og politiske eksperter har peget på, at der er flere EU-spørgsmål, som partierne i højrefløjsgruppen er lodret uenige om.

Det gælder budgetregler for eurolande, som italienerne mener, skal lempes, mens blandt andet Alternative für Deutschland ikke er meget for at give eurolande frie hænder til at stifte gæld.

Kofod mener dog sammen med resten af gruppen, at man er enige om "de store temaer", der tæller bremsning af immigration til EU, større indflydelse fra nationalstaterne på bekostning af "EU-systemet" og bevarelse af forskellige "europæiske kulturers identiteter".

Partierne, der udgør Identitet og Demokrati, er italienske Lega, franske National Samling, tyske AfD, Frihedspartiet (FPÖ) i Østrig, finske De Sande Finner, Vlaams Belang fra Belgien, Estlands Konservative Folkeparti (Ekre), tjekkiske Frihed og Direkte Demokrati samt Dansk Folkeparti.

Det nye EU-Parlament samles første gang 2. juli.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce