Annonce
Horsens

Ny formand for de radikale

Karen Melchior blev genvalgt som folketingskandidat, mens Jakob Schow-Madsen (billedet) er ny formand. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
horsens - Det Radikale Venstre Horsens fik ny formand ved den ordinære generalforsamling, der blev holdt i aftes på Hotel Kronborg. Jakob Schow-Madsen afløser Dennis Hansen, der selv ønskede at træde et skridt tilbage i organisationen.

Jakob Schow-Madsen sad ikke i den seneste bestyrelse, men har tidligere været næstformand i lokalafdelingen.

På generalforsamlingen blev Karen Melchior, der repræsenterede kredsen ved folketingsvalget i 2015, genvalgt som folketingskandidat. Til gengæld mangler Horsens-kredsen fortsat en spidskandidat til kommunalvalget næste år.

- Det skal vi finde hurtigst muligt, men om vi holder en ekstraordinær generalforsamling til efteråret, eller om vi holder kortene tæt til kroppen indtil april næste år, ved vi ikke endnu. Det skal den tiltrædende bestyrelse bestemme, siger Jakob Schow-Madsen.

Den nye bestyrelse består ud over formanden af Christine Gyldenhof (nyvalgt), Claus Pedersen, der genindtræder i bestyrelsen efter en periode udenfor, Dennis Hansen, Jørgen Serup, Karin Bentsen (nyvalgt) og Sinnet Ellehauge Haag (nyvalgt).
Formanden er altså valgt, men de øvrige poster i bestyrelsen fordeles senere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce