Annonce
Ikast-Brande

Ny formand for badmintonklub

Badminton er poplært i Brande, så der er rift om tiderne i hallen. Arkivfoto: John Randeris
Tre mand forlod bestyrelsen på BBC’s ordinære generalforsamling. Ny formand er Rune Ehlers.

Brande: I forlængelse af generalforsamlingen i Brande Badminton Club (BBC) 29. oktober har badmintonklubben skiftet formand. Ny formand for BBC er Rune Ehlers, som afløser Jens Deleuran på formandsposten. Ligesom Jens Pedersen ønskede formanden at forlade bestyrelsen, men han fortsætter dog som suppleant. De to garvede herrer blev erstattet af Maibrit Jensen og Jannie Nørholm. Også kasserer Henrik Christensen forlod bestyrelsen; hans post overtages af nyvalgte Jannie Nørholm, mens Maibrit Jensen træder ind i bestyrelsen som næstformand.

I sin sidste formandsberetning opgjorde Jens Deleuran antallet af medlemmer til omkring 160-170, heraf 50 ungdomsspillere.

Annonce

Kamp om de gode haltider

I denne sæson har BBC tre hold med i ungdomsholdturneringen og rigtig mange unge, der træner, og her dryppede Jens Deleuran en smule malurt i bægeret:

- Det er ingen hemmelighed, at der er rift om timerne i ”prime time”, og en efter klubbens mening forkert beslutning om at tildele fodbold nogle haltimer i denne tid har betydet, at 29 badmintonspillere skal deles om seks baner. Dette er efter vores mening ikke ok, og skal vi fastholde vores unge, er dette noget, der skal gøres noget ved, lød det fra den nu forhenværende BBC-formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce