Annonce
Brædstrup

Ny fodterapeut holder til under biblioteket

Annette Kallestrup har netop åbnet sin nye klinik i Brædstrup. Her sidder hun med en fodknogle-model, der er god til at forklare fodens anatomi med. Foto: Peter Hald
Fodterapeut Annette Kallestrup har åbnet klinik på Niels Wongesvej 8 i et lokale under Brædstrup Bibliotek.
Annonce

Brædstrup: I kælderen under Brædstrup Bibliotek på Niels Wongesvej 8 er der nu åbnet en ny fodterapi-klinik, der drives af fodterapeuten Annette Kallestrup.

Hun er statsautoriseret fodterapeut, og det betyder, at patienter kan søge om tilskud fra sygesikringen Danmark og udnytte helbredstillæg.

Privat bor den 56-årige Annette Kallestrup i Hinnerup sammen med sin familie, men hun har i de seneste 12 år arbejdet i en klinik i Aarhus.

Imidlertid blev der et ydernummer ledigt i Brædstrup, og det var anledning til, at hun jobmæssigt rykkede fra Aarhus til Brædstrup.

- Det tager mig ikke mere end 35 minutter at køre fra Hinnerup til Brædstrup. Der er sjældent kø, så det er en fin køretur. Det er tydeligt, at Brædstrup er en by i udvikling. Jeg kan se, at der bliver bygget mange nye boliger og jeg synes, at Bredgade som forretningsgade er helt utrolig god, fortæller Annette Kallestrup.

Hun har allerede kontaktet de lokale læger og plejecentre, så de kan begynde at henvise patienter til hende.

Og om ikke så længe bliver selve klinikken nok også mere synlig.

Lokalet under biblioteket er en overgangsløsning, da Annette Kallestrup har planer om at flytte ind i lokaler på Bredgade senere.

Annonce

Tjek fødderne

Som fodterapeut har Annette Kallestrup mange typer kunder og patienter. Fodterapi har fået en stigende betydning i sundhedsplejen, da blandt andre folk med diabetes 2 bliver henvist til årlige fodtjek.

- Det er en god idé at få tjekket fødderne. Mange går rundt med uopdaget diabetes 2, og hvis man ikke opdager det i tide, kan det give sen-komplikationer. Diabetes 2 kan give føleforstyrrelser i fødderne, og det kan betyde, at der kan opstå sår, uden at man mærker det, forklarer hun.


Det er en god idé at få tjekket fødderne.

Annette Kallestrup


Der er selvfølgelig også kunder, der kommer i wellness-øjemed, og folk med diabetes 2 og leddegigt kan ligeledes nyde godt af den wellness-orienterede del af fodpleje, understreger Annette Kallestrup.

Apropos sunde fødder bruger hun selv sine fødder meget. I fritiden er hende yndlingsmotion nemlig vandreture.

- Det er motions-vandreture, hvor jeg holder et godt tempo... seks kilometer i timen, så jeg tager "svedetøjet på", fortæller hun.

Vandre-motion er blevet mere og mere almindeligt, og det er også et emne, som Annette Kallestrup kan tage op med kunder:

- Fødderne skal jo være i orden, hvis man vil vandre. Og det samme skal fodtøjet, så det kan jeg også rådgive om, forklarer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hvornår kan jeg blive vaccineret? Hvordan foregår det? Hvad med transport? Få svar på en række spørgsmål om corona-vaccinen

Annonce