Annonce
Horsens

Ny ejer ét år efter nedlukning: Nu har vi den genåbne sø

Fyel Mose Fiskesø genåbnede i starten af måneden med ny ejer og forpagtere. Til venstre er det den nye ejer, Lars Kristensen, samt  Søren og Janni Bejlegaard Kleffel-Jensen, der er flyttet ind i huset ved søen, og som derfor har deres daglige gang på stedet. Foto: Morten Pape
Lars Kristensen har udvidet sin grejvirksomhed, og lystfiskerne strømmer til fiskepladsen ved Vestbirk.
Annonce

Vestbirk: Nu har vi både Den Genfundne Bro og den genåbne sø, siger Lars Kristensen og griner.

Han står på parkeringspladsen ved Fyelmose Put & Take ved Vestbirk.

Fiskesøen genåbnede 1. september, og denne fredag holder der op mod 20 biler på pladsen på en ellers stille solbeskinnet formiddag.

Lystfiskerne er siden åbningen valfartet til fiskesøen på Birknæsvej i en grad, så flere af bilerne er henvist til vejen.

- Min plan var egentlig, at jeg lige skulle starte dagen i dag med at klippe det her område, men nu kan jeg ikke engang komme til på grund af biler, siger Lars Kristensen med et smil.

Han har i omkring 12 år beskæftiget sig professionelt med lystfiskeri.

- Jeg har en stor grejbutik i Vejle, Fluer.dk, hvor jeg sælger fiskegrej. Jeg har indimellem kigget efter et godt sted, hvor man kunne noget andet end at sælge fiskegrej til folk. Da jeg første gang så dette sted, kunne jeg med det samme se, at det kan noget særligt, for vi ville ikke bare have et firkantet vandhul, siger han.

Guldørred og regnbueørred er nogle af fiskearterne i fiskesøerne. Foto: Morten Pape

Han har 11-12 ansatte i sit firma, og de ansatte kommer fremover også til at hjælpe til ved søen.

Ved siden af Lars Kristensen står Søren og Janni Bejlegaard Kleffel-Jensen. De to er ansat i Fluer.dk, og nu er de flyttet ind i huset ved fiskesøen.

De to vil derfor blive stedets velkendte ansigter - men de skal ikke arbejde på fuld tid ved søerne.

- Vi tager del i det daglige arbejde og sørger for, at de folk, der kommer herud, ved, hvad de skal lave, fortæller Søren Bejlegaard Kleffel-Jensen

- Og folk kan kontakte os, hvis de her brug for hjælp - men vi er ikke fuldtids herude. Vi er ansat ved Fluer.dk, fortæller Janni Bejlegaard Kleffel-Jensen.

Annonce

Lukket i et år

Det er blot et år siden, at de tidligere forpagtere, Lene og Svend Erik Valbjørn, måtte opgive at drive fiskesøen videre, selv om de drev en virksomhed i fremgang. Bankerne ville ikke låne dem penge på grund af deres alder.

I et år har søen derfor stået urørt, men nu har Lars Kristensen været i gang med at shine stedet op igen, og der er blevet sat masser af fisk ud i søen.

- Der var stadig masser af liv og masser af fisk herude. Der er et naturligt fiskeliv, aborrer, skaller, gedder. Rygterne går på, at Danmarks største gedde går i den her sø. Vi har også en plan om, at vi skal ud og dykke i søen bare for at få øje på den, siger Lars Kristensen og griner.


Rygterne går på, at Danmarks største gedde går i den her sø. Vi har også en plan om, at vi skal ud og dykke i søen, bare for at få øje på den.

Lars Kristensen, ejer


Lars Kristensen er ved at åbne en filial af sin forretning Fluer.dk i et lokale ved søen. Foto: Morten Pape

Hans interesse for lystfiskeri startede, da han var dreng.

- Jeg startede med at fange krabber ved havnen, og i dag er jeg mest til rejsefiskeri, hvor jeg går efter store tun og marlin, fortæller han.

Lars Kristensen satser på at bevare og understøtte naturen i området.

- Vi har lige fået sat en række overdækkede borde/bænke set op - i naturtræ. Dem kommer der endnu flere af. Vi vil gerne have en grøn profil over det hele herude, siger han.

Han er desuden ved at indrettet et lokale til salg af fiskegrej - en lille filial af butikken i Vejle.

Lars Kristensen vil også gerne gøre stedet mere handicapvenligt.

- Min plan er at tage fat i Dansk Handicapforbund for at høre, hvad man gør andre steder, og hvad der fungerer, og derefter få kommunen ind over, siger han.

Fyelmose Put & Take holder åben hver dag fra solopgang til solnedgang - året rundt.

Søen åbnede for blot 14 dage siden, men lystfiskerne har for længst fundet frem til søen. Foto: Morten Pape
Søren og Janni Bejlegaard Kleffel-Jensen får deres daglige gang ved søen. De er flyttet ind i huset. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Horsens

Flot comeback blev ikke belønnet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce