Annonce
Danmark

Ny dokumentation: Paludan gik også efter chikane-offers forældre

Rasmus Paludan var onsdag på gaden på Nørrebro i København for at dele foldere ud om Stram Kurs, som han er partileder for. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, fik i 2013 et femårigt polititilhold, efter han havde chikaneret en ung mand i årevis. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan også gik efter chikane-ofrets forældre ved at kontakte deres arbejdspladser og anmode om aktindsigt i deres personlige oplysninger.

Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludans årelange chikane af en ung mand og hans familie var ifølge en klage til Justitsministeriet ved at få familien til at bryde sammen. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan ikke nøjedes med at kontakte den unge mand, der var 24 år gammel, da chikanen startede, og dennes familie og venner.

Rasmus Paludan involverede også den 24-åriges forældres arbejdspladser ved at forsøge at få personlige oplysninger om forældrene ved aktindsigtsanmodninger.

Rasmus Paludan skrev i sine anmodninger, der er sendt 17. oktober 2011, til en skole i Esbjerg Kommune og til Esbjerg Kommune, at han ønskede oplysninger om den 24-årige og dennes forældre. Det gælder blandt andet forældrenes uddannelser, tidligere arbejdsopgaver, nuværende arbejdsopgaver, deltagelse i tjenesterejser, lønningernes størrelser samt disciplinærsager.

Annonce

Aktindsigt

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Retten til aktindsigt tilkommer enhver, jf. offentlighedslovens paragraf 7.

Præsenterede sig som jurist

Det fremgår ikke af anmodningen, hvorfor Rasmus Paludan ville have de efterspurgte oplysninger, men blot at han søgte "i medfør af offentlighedsloven".

I den første anmodning rettede Rasmus Paludan henvendelse til den skole, hvor den 24-åriges far var ansat som lærer.

Den anden anmodning var stilet til Esbjerg Kommune og vedrørte både den 24-årige selv og hans mor, der skulle være ansat ved kommunen.

Rasmus Paludan præsenterede sig i titelbladet på anmodningen som cand.jur - altså jurist.

Først halvandet år efter, at Rasmus Paludan forsøgte at skaffe oplysninger om den 24-årige og hans forældre gennem deres arbejdspladser, lykkedes det den 24-årige mand at få politiet til at udstede et tilhold til Rasmus Paludan. Tilholdet, der var på de maksimale fem år, forbød Rasmus Paludan at kontakte eller opsøge den 24-årige, ligesom det forbød ham at tage kontakt til venner og familie af den 24-årige, hvis henvendelserne drejede sig om ham.

Forstod ikke advarsel

I tilholdet, som Københavns Politi forkyndte for Rasmus Paludan 10. januar 2013, skriver vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard blandt andet:

"Jeg vurderer, at De har krænket den 24-åriges fred ved at genere den 24-årige, hans venner og familie ved telefonopkald og sms-beskeder, og at det for at få Dem til at standse chikanen er nødvendigt at give Dem et tilhold."

Som avisen Danmark kunne beskrive i går, var Rasmus Paludan ellers tidligere blevet advaret af Københavns Politi mod at opsøge den 24-årige både fysisk og elektronisk. Efter tilholdet blev udstedt, blev Rasmus Paludan mindst fem gange sigtet for at have forbrudt sig mod tilholdet. Den langvarige og systematiske chikane stoppede først, da den 24-årige indgik et forlig med Rasmus Paludan i december 2013.

Forliget forpligter den 24-årige til at trække sine anmeldelser for Paludans gentagne overtrædelser af tilholdet tilbage og til ikke at omtale forligets indhold til andre end forældre, søskende og partsrepræsentanter.

Avisen Danmark er i besiddelse af forligsdokumentet.

Dokumentation: Her ses en af de aktindsigtsanmodninger Rasmus Paludan sendte for at få private oplysninger om sit chikane-offers forældre.

Fulgte efter og tog billeder

Avisen Danmark har talt med en lang række kilder med kendskab til sagen, der bekræfter, at den 24-årige har oplevet at blive forfulgt, stalket og chikaneret af Rasmus Paludan - ikke blot via telefonopkald og sms.

Ifølge avisens oplysninger begyndte Paludan at opholde sig både foran den 24-åriges bopæl på Borchs Kollegium i indre København og gårdhaven, der tilhører kollegiet.

Andre beboere på det lille kollegium blev også udsat for chikane - blandt andet e-mails til de unges forældre med frit opfundne og eksplicitte historier om, hvad deres børn foretog sig i hovedstaden.

Den 24-årige blev forfulgt fra København til den årlige Tulipanfest i Ribe, hvor Paludan filmede eller tog billeder af ham, ligesom Paludan mødte op til fodboldkampe i københavnsområdet, som den 24-årige deltog i for boldklubben KB Ribe, hvor Paludan også filmede eller tog billeder.

Rasmus Paludan har desuden meldt sig ind i eller forsøgt at melde sig ind i en række sportsklubber - blandt andet KB Ribe - som den 24-årige var medlem af. Ud fra avisen Danmarks oplysninger deltog Rasmus Paludan ikke i sportsudøvelserne, men stod blot på sidelinjen og observerede.

Rasmus Paludan har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen Danmark.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce