Annonce
Danmark

Ny dokumentation: Paludan gik også efter chikane-offers forældre

Rasmus Paludan var onsdag på gaden på Nørrebro i København for at dele foldere ud om Stram Kurs, som han er partileder for. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, fik i 2013 et femårigt polititilhold, efter han havde chikaneret en ung mand i årevis. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan også gik efter chikane-ofrets forældre ved at kontakte deres arbejdspladser og anmode om aktindsigt i deres personlige oplysninger.

Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludans årelange chikane af en ung mand og hans familie var ifølge en klage til Justitsministeriet ved at få familien til at bryde sammen. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan ikke nøjedes med at kontakte den unge mand, der var 24 år gammel, da chikanen startede, og dennes familie og venner.

Rasmus Paludan involverede også den 24-åriges forældres arbejdspladser ved at forsøge at få personlige oplysninger om forældrene ved aktindsigtsanmodninger.

Rasmus Paludan skrev i sine anmodninger, der er sendt 17. oktober 2011, til en skole i Esbjerg Kommune og til Esbjerg Kommune, at han ønskede oplysninger om den 24-årige og dennes forældre. Det gælder blandt andet forældrenes uddannelser, tidligere arbejdsopgaver, nuværende arbejdsopgaver, deltagelse i tjenesterejser, lønningernes størrelser samt disciplinærsager.

Annonce

Aktindsigt

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Retten til aktindsigt tilkommer enhver, jf. offentlighedslovens paragraf 7.

Præsenterede sig som jurist

Det fremgår ikke af anmodningen, hvorfor Rasmus Paludan ville have de efterspurgte oplysninger, men blot at han søgte "i medfør af offentlighedsloven".

I den første anmodning rettede Rasmus Paludan henvendelse til den skole, hvor den 24-åriges far var ansat som lærer.

Den anden anmodning var stilet til Esbjerg Kommune og vedrørte både den 24-årige selv og hans mor, der skulle være ansat ved kommunen.

Rasmus Paludan præsenterede sig i titelbladet på anmodningen som cand.jur - altså jurist.

Først halvandet år efter, at Rasmus Paludan forsøgte at skaffe oplysninger om den 24-årige og hans forældre gennem deres arbejdspladser, lykkedes det den 24-årige mand at få politiet til at udstede et tilhold til Rasmus Paludan. Tilholdet, der var på de maksimale fem år, forbød Rasmus Paludan at kontakte eller opsøge den 24-årige, ligesom det forbød ham at tage kontakt til venner og familie af den 24-årige, hvis henvendelserne drejede sig om ham.

Forstod ikke advarsel

I tilholdet, som Københavns Politi forkyndte for Rasmus Paludan 10. januar 2013, skriver vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard blandt andet:

"Jeg vurderer, at De har krænket den 24-åriges fred ved at genere den 24-årige, hans venner og familie ved telefonopkald og sms-beskeder, og at det for at få Dem til at standse chikanen er nødvendigt at give Dem et tilhold."

Som avisen Danmark kunne beskrive i går, var Rasmus Paludan ellers tidligere blevet advaret af Københavns Politi mod at opsøge den 24-årige både fysisk og elektronisk. Efter tilholdet blev udstedt, blev Rasmus Paludan mindst fem gange sigtet for at have forbrudt sig mod tilholdet. Den langvarige og systematiske chikane stoppede først, da den 24-årige indgik et forlig med Rasmus Paludan i december 2013.

Forliget forpligter den 24-årige til at trække sine anmeldelser for Paludans gentagne overtrædelser af tilholdet tilbage og til ikke at omtale forligets indhold til andre end forældre, søskende og partsrepræsentanter.

Avisen Danmark er i besiddelse af forligsdokumentet.

Dokumentation: Her ses en af de aktindsigtsanmodninger Rasmus Paludan sendte for at få private oplysninger om sit chikane-offers forældre.

Fulgte efter og tog billeder

Avisen Danmark har talt med en lang række kilder med kendskab til sagen, der bekræfter, at den 24-årige har oplevet at blive forfulgt, stalket og chikaneret af Rasmus Paludan - ikke blot via telefonopkald og sms.

Ifølge avisens oplysninger begyndte Paludan at opholde sig både foran den 24-åriges bopæl på Borchs Kollegium i indre København og gårdhaven, der tilhører kollegiet.

Andre beboere på det lille kollegium blev også udsat for chikane - blandt andet e-mails til de unges forældre med frit opfundne og eksplicitte historier om, hvad deres børn foretog sig i hovedstaden.

Den 24-årige blev forfulgt fra København til den årlige Tulipanfest i Ribe, hvor Paludan filmede eller tog billeder af ham, ligesom Paludan mødte op til fodboldkampe i københavnsområdet, som den 24-årige deltog i for boldklubben KB Ribe, hvor Paludan også filmede eller tog billeder.

Rasmus Paludan har desuden meldt sig ind i eller forsøgt at melde sig ind i en række sportsklubber - blandt andet KB Ribe - som den 24-årige var medlem af. Ud fra avisen Danmarks oplysninger deltog Rasmus Paludan ikke i sportsudøvelserne, men stod blot på sidelinjen og observerede.

Rasmus Paludan har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce