Annonce
Odder

Ny chef for børne- og fritidsområdet er hentet i Horsens

Flemming Skaarup. Arkivfoto: Martin Ravn
Flemming Skaarup glæder sig til at udvide paletten og være chef for hele børne- og fritidsområdet.
Annonce

Odder: Flemming Skaarup skal være Odder Kommunes nye direktør for børn, uddannelse og kultur. Onsdag aften godkendte byrådet ansættelsen af Flemming Skaarup, der kommer fra en stilling som skolechef i Horsens Kommune.

Det er især udsigten til at brede paletten ud, så det bliver hele børnelivet inklusive fritiden, der har fået Flemming Skaarup til at skifte jobbet som skolechef ud med et som direktør for både børn, uddannelse og kultur.

- I de 22 år jeg har været i skoleverdenen, har jeg samarbejdet med daginstitutioner, fritidsforeninger og kulturinstitutioner. Nu får jeg ansvaret for det hele, siger Flemming Skaarup.

Annonce

Meningen med arbejdslivet

For ham er hele meningen med hans arbejdsliv at få skabt hele børneliv.

Han betegner sig selv som et venligt, omgængeligt og ordentligt menneske, der er stædig og vedholdende ikke mindst, når det kommer til kvalitet.

Og her taler han både om den kvalitet, der skabes i fællesskab mellem ledelse, elever, forældre og alle andre, som har et godt børneliv som et fælles ansvar.

Men også om kvalitet for den enkelte.

- Vi må eksempelvis ikke stirre os blinde på karaktergennemsnit, for der vil altid være nogle børn, der ligger under, og de børn kan jo ikke bruge til noget, at de andre scorer højt, siger Flemming Skaarup.


Der vil altid være nogle børn, der ligger under gennemsnittet, og de børn kan ikke bruge til noget, at de andre scorer højt.

Flemming Skaarup, kommende børn, uddannelse og kulturdirektør.


Derfor vil han tolke kvaliteten af det hele børneliv i Odder Kommune på undervisning, men også på pasning og sociale indsatser.

- Vi skal lærer af hinanden og hæve barren, mener den kommende direktør.

Annonce

Leder med dobbeltblik

Den opgave løser Flemming Skaarup ved at sætte tydelig retning ledelsesmæssigt, og samtidig sørge for at inddrage medarbejderne i arbejdet.

- Min erfaring er, at det dobbeltblik er måden at skabe kvalitet på, siger han.

Blå bog

Flemming Skaarup fylder 46 år i løbet af sommerferien.

Han blev uddannet lærer for 22 år siden og begyndte første del af sit arbejdsliv på Torstedskolen i Horsens.

Siden blev han viceskoleleder i Vejle, skoleleder i Middelfart, inden han rykkede ud af Østjylland og blev skolechef i Varde i to år, for derefter at returnere til Østjylland hvor han blev skolechef i Horsens i 2015.

Han er født i Aalborg, men vokset op i Grenå og betegner sig selv som østjyde med stort Ø.

Han bor i Vejle med sin kone.

Han har en datter på 18, der netop er blevet student og en søn, der lige er gået ud af 9. klasse.

Familien tæller desuden konens søn, der skal i 8. klasse efter sommerferien.

Flemming Skaarup erstatter Karsten Poulsen, der 1. februar skiftede til en stilling som direktør i Nordfyns Kommune.

Han er valgt ud af 34 ansøgere, hvoraf de syv har været til samtale.

- Vi har først og fremmest valgt Flemming Skaarup, fordi han brænder for børn og unge, og den ild, tror vi på, bliver til gavn for hele Odder Kommunes udvikling. Et børn-, uddannelses- og kulturområde i særklasse, skal kendetegne Odder Kommune og derfor glæder vi os meget til at byde Flemming velkommen til at stå i spidsen for den opgave, siger kommunaldirektør Henning Haahr, der har været konstitueret direktør for børn og unge siden 1. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Rema-direktør får Inspirationsprisen: - Jeg kan ikke forandre nogen, men jeg kan inspirere andre til at ændre på sig selv

Horsens

Harmonikasammenstød på Vejlevej

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce