Annonce
Østjylland

Ny dansk film optaget i Aarhus skal lokke os i biografen igen

Endelig, en ny og stor dansk film på plakaten, sagde flere af deltagerne ved premieren i Cinemaxx. Fra venstre: Rabih Azad-Ahmad, kulturrådmand; Mille Bjørke, producer; Jesper W. Nielsen, filminstruktør; Marcella Dichmann, producer og Ronnie Fridthjof, chef for Filmby Aarhus og producent på filmen. Foto: Søren Willumsen
Filmatiseringen af Christian  Jungersens psykologiske thriller-roman "Undtagelsen" er efter to måneders corona-ventetid klar til biografen. Mandag var der forpremiere i Cinemaxx i Aarhus.
Annonce

AARHUS: Det var næsten som juleaften i Cinemaxx i Aarhus mandag aften, hvor den røde løber var rullet ud for premieregæsterne til en ny dansk film baseret på succesroman "Undtagelsen" af Christian Jungersen.

For efter måneders nedlukning er biograferne åbnet igen, og efter en filmmæssig lidt tynd genåbning kommer så en stor dansk film - en nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Filmen har  skuespillere som Danica Curcic, Amanda Collin, Sidse Babett Knudsen og Lene Maria Christensen i de bærende roller.

Det var derfor et særdeles spændt og veloplagt premierepublikum, der mødte op og blev forsynet med sodavand og popcorn på vej ind til forpremieren.

- Det er helt fantastisk, at vi endelig kan komme i biografen igen og for et kort stund slippe væk fra en kedelig hverdag. Vi kan se, at publikum er superklar til biografen igen, og nu kommer vi til at ligge alene med en ny stor dansk film. Det er bare godt, sagde Marcella Dichmann, som sammen med Mille Bjørke er producer på filmen, som Fridthjof Film står bag.

Annonce

Filmbychef dobbelt glad

Netop Ronnie Fridthjof, der i dag er chef for Filmby Aarhus var producent på filmen, inden han udtrådte af firmaet for at få det nye job i hjembyen Aarhus. Derfor kunne han glæde sig dobbelt mandag aften:

- Det er en lidt speciel dag. "Undtagelsen" har været kronen på værket for mig som producent og samtidig er den støttet af Den Vestdanske Filmpulje, så jeg er bare dobbelt glad.


- Det spiller altid en rolle, hvor en film er optaget, og ved at krydse de to verdener i form af det lidt kaotiske Budapest med det velordnede Aarhus bidrager det til thrilleren.

Jesper W. Nielsen, filminstruktør


Filmbychef Ronnie Fridthjof ved premieren med sin kone Mia Fridthjof. Ronnie Fridthjof er også producent af filmen "Undtagelsen" som blev færdig før han skiftede job til Filmby Aarhus. Foto: Søren Willumsen

Den Vestdanske Filmpulje har støtte filmen med to millioner kroner, og der er lagt fire ugers optagelser i Aarhus krydret med optagelser i Budapest. Ronnie Fridthjof er stolt af, at Aarhus og regionen i stigende omgang lægger locations til danske film.

- Det skaber en kulturel i balance i Danmark og giver værdi ikke alene for århusianerne, men også erhvervsmæssigt, fordi det er med til at bygge en filmbranche op her i byen.

Undtagelsen

Handlingen i "Undtagelsen":

Iben (Danica Curcic), Malene (Amanda Collin), Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen) og Camilla (Lene Maria Christensen) er fire kvinder, der arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer.

Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, mistænker de i første omgang en serbisk krigsforbryder, som de skriver artikler om. Men da en sag om mobning på kontoret eskalerer, begynder de langsomt at overveje, om ondskaben kunne komme fra dem selv.

”Undtagelsen” er en nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Det er en fortælling om manipulation som våben, om vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter.

Annonce

Instruktør: Aarhus tilfører noget

Ifølge filmens instruktør Jesper W. Nielsen har optagelser i blandt andet Rådhusparken og andre steder i Aarhus tilført en magisk realisme, der er med til at opbygge den særlige stemning i filmen.

- Det spiller altid en rolle, hvor en film er optaget, og ved at krydse de to verdener i form af det lidt kaotiske Budapest med det velordnede Aarhus bidrager det til thrilleren, forklarer instruktøren.

Cinemaxx. Premiere på "Undtagelsen" Instruktør Jesper W. Nielsen i samtale med filminstruktør Nils Malmros. Foto: Søren Willumsen

For det er i høj grad også billederne, filmet af cheffotograf Erik Zappon, Aarhus, der skal forløse det psykologiske magtspil mellem de fire kvinder, der udstiller ondskaben og skrøbeligheden i den menneskelige psyke.

- Det er en stor roman (620 sider, red.) som alene som lydbog tager 30 timer at høre. Det er et enormt materiale, der skulle skæres ned til halvandens times film, samtidig med at man får essensen, en visuel oplevelse og de fire kvinders psykologiske spil til at gå op i en enhed. Det var rigtigt spændende at arbejde med, for det en en historie, der går ind under huden, fortæller Jesper W. Nielsen.

Annonce

Film skaber omsætning

Med til premieren var også kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R), der er pavestolt over, hvad Den Vestdanske Filmpulje kan præstere.

Kulturrådmand i Aarhus Rabih Azad-Ahmad til filmpremiere med sin kone Siham Khiari. Foto: Søren Willumsen

- Når vi støtter en film med én krone får vi fire kroner igen i omsætning i byen og regionen i form af overnatninger, mad, transport med mere. Det batter i den grad at støtte dansk film, fastslår rådmanden.

"Undtagelsen" vises i de danske biografer landet over fra torsdag 2. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Horsens

Trods påbud og dødsfald: - Jeg har tillid til både personale og ledelse, når jeg taler med avisen

Annonce