x
Annonce
Erhverv

Ny cykelforretning åbner i marts

Hvis cyklen driller, bliver der snart muligt at få den fixet hos S. Ø. Cykler i Ejstrupholm. Arkivfoto
S.Ø. Cykler & Scooter på Holmegårdsvej 2 i Ejstrupholm er ved at gøre klar til åbning.

Ejstrupholm: Omkring den 1. marts åbner Ejstrupholms nye cykelforretning S.Ø. Cykler & Scooter på Holmegårdsvej 2. I første omgang bliver det den erfarne lokale cykelmekaniker Ulrik Kristensen, der skal stå for butikken. Indehaveren er Søren Østergaard Nielsen, der i forvejen driver firmaet S.Ø. Biler på samme adresse.

Ulrik Kristensen, der har været i cykelbranchen lige siden 1984, har tidligere arbejdet for Cykel & Autobørsen i Ejstrupholm, men denne virksomhed lukkede i efteråret. Cykel & Autobørsens lokaler på Søndermarken står iøvrigt stadig tomme.

Nu får ejstrupholmerne og folk fra egnen et nyt sted at købe cykler og få dem repareret, og Ulrik Kristensen er overbevist om, at han vil få nok at bestille både med hensyn til salg og reparationer.

- Jeg har fået flere kram fra folk, der er glade for, at der nu igen åbner en cykelforretning her i byen, fortæller han.

- Jeg cykler stadig selv en del, og jeg er blevet meget glad for den nye cykelsti fra Ejstrupholm til Nørre Snede, tilføjer Ulrik Kristensen.

På længere sigt håber Ulrik Kristensen på, at det kan lade sig gøre at få ansat en lærling, men det er ikke afgjort endnu.

Den nye forretning er i gang med at få lavet aftaler med cykelfirmaer, og nogle af de mærker, man kommer til at se i butikken, bliver Kildemoes, Batavus og Scott. Der kommer også scootere, og det bliver primært af mærket PGO.

Til gengæld skal man ikke regne med at se motorcykler i butikken. Salg og servicering af motorcykler er der ikke planer om, oplyser Ulrik Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Hedensted

Påskefrokost og familiesamvær er rykket udenfor: Vi er nødt til at gøre, som Mette siger

Annonce