Annonce
Østjylland

Ny coronasløjfe skal indsamle penge til 'Hverdagens Helte'

Stig Hellstern fra Jysk Emblem Fabrik i Malling har lavet et hav af emblemer. Foto: Flemming Krogh
Emblemfabrikken i Malling går samen med FN Museet om skulderklap til de hårdt arbejdende under coronakrisen.
Annonce

AARHUS: Nu er der kommet en helt nye måde at hædre dem på, som har gjort en særlig indsats under coronakrisen: en coronasløjfe.

Bag den står Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling og FN Museet i Frøslev.

Sløjfens formål er at samle penge til "Hverdagens Helte". "Corona Sløjfen" koster 75 kroner.

- I svære tider skal man huske at give et klap på skulderen til de mange ”hverdagshelte”, der får det hele til at fungere, siger administrerende direktør Stig Hellstern, Jydsk Emblem Fabrik A/S, i en pressemeddelelse.

Han ville gerne, at hans fabrik kunne være med til at gøre en forskel og ledte efter en mulighed.

- Vi har i mange år fremstillet den gule sløjfe ”Støt Vore Soldater”, der har samlet mere end en million kroner ind til soldater og pårørende. Kan vi med coronasløjfen indsamle halvdelen, vil det gøre en stor forskel siger direktøren.

Overskuddet går ubeskåret videre til FN Museet, der uddeler donationer til legater, forskning og økonomisk hjælp.

- Mediebilledet er fyldt med et utrætteligt, hårdt arbejdende sundhedspersonale - læger, sygeplejersker, ambulance- og politifolk, beredskabsfolk med flere. De fortjener et skulderklap, som borgerne nu får chancen for at give dem, siger formand for FN Museet, Per Amnitzbøl.

Museets grundlag er at fortælle om at løse opgaver rundt om i verden samt fortælle historierne om Danmarks internationale indsats fra 1948 til i dag.

- Her er en god grund til at støtte kolleger på hjemmefronten. Netop når det ser mindre godt ud, rykker vi sammen - hver for sig, siger Amnitzbøl.

Coronasløjfen

  • Coronasløjfen kan købes på FN Museet i Frøslev, på FN museets webshop samt på Jydsk Emblem Fabriks webshop.
    Læs mere på www.fnmuseet.dk
  • Jydsk Emblem Fabrik A/S er grundlagt i 1886 og drives i dag i Malling af fjerede generation med 36 medarbejdere.
Her er den nye sløjfe. Modelfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce