Annonce
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Irene Simonsen, som blandt meget andet har siddet i Folketinget for Venstre, er ansat til at drive en ny café, som slår dørene op i foråret. Går alt efter planen sker det 1. april. Foto: Morten Pape
Café Grundtvigs Allemandseje bliver et nyt cafétilbud, som byder på både og mad og drikke og åndelig føde i form af foredrag og musik.
Annonce

Horsens: I foråret åbner en ny café i Horsens på adressen Thonbogade 15. Navnet bliver Café Grundtvigs Allemandseje. Caféen ejes af David Allermand, som har hyret tidligere folketingsmedlem Irene Simonsen til at stå for driften.

For hende er det en drøm, der går i opfyldelse.

- Vi snakkede sammen en dag, David og jeg, hvor han spurgte, hvad min drøm var. Jeg svarede, at jeg burde være blevet hotelmutter, men det er jeg nok blevet for gammel til.

Efter et kig på ledige lokaler i Thonbogade blev aftalen i stedet, at David Allermand lejer lokalerne ved siden af cafeen Spisekammeret og ansætter Irene Simonsen til at drive cafeen.

Navnet er nøje udvalgt. Det skal nemlig være en café, hvor debat, kultur og samtale skal være centrum. Helt i Grundtvigs - og Irene Simonsens ånd.

Annonce

Vildt, foredrag og musik

I første omgang skal lokalerne, der de seneste år har huset en frisør, omdannes til café, men mange planer er allerede på plads.

- Der skal være et klaver i cafeen, og der kommer også højskolesangbøger på reolen, fortæller Irene Simonsen, som også er langt med at lave aftaler med politikere, spindoktorer, kendte folk og forfattere, som kan opleves på cafeen med foredrag.

- Det kan også være lokale, der fortæller deres livshistorie.

Menukortet bygger på vildt og fisk.

- Jeg elsker at lave mad af de råvarer, og så smager det så godt, siger Irene Simonsen, som også kommer til at stå i køkkenet, ligesom noget leveres udefra.

Hun bliver ikke ene i cafeen, der skal også være andre medarbejdere - også nogle der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Jeg elsker de skæve.

Den musikalske menu vil rumme både klassisk, blues og rock. Også gerne leveret af lokale musiktalenter.

- Jeg vil rigtig gerne have et samarbejde med områdets andre cafeer. Vi skal ikke være konkurrenter. Jo flere cafeer i området, desto flere gæster kan vi trække til, er tesen hos Irene Simonsen.

Går alt efter planen, åbner cafeen 1. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Lettet chauffør efter krav om mundbind i bybusserne i Horsens: Bedre sent end aldrig

Horsens

HIC henter stor amerikaner

Annonce