Annonce
Horsens

Ny bog: Kulturbyen Horsens tabte et tandhjul undervejs

Arbejderbyen Horsens' jagt på en ny identitet spiller en vigtig rolle i "Nye Industrihistorier" og dens greb om industriens genrejsning i Danmark. David Holt Olsen dykker ned i Horsens-fortællingen, mens andre forfattere undersøger udviklingen af klyngeindustrier i Odense, Esbjerg og Nordjylland. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens rolle som industri-by blev stille og roligt skrevet ud af fortællingen om oplevelsesbyen. Teknologien og håndens arbejde lever imidlertid stadig, og det bør image-magerne omfavne, vurderer David H. Olsen.
Annonce

Horsens: På industrimuseet i Horsens ved de et og andet om store maskiner. Også om store kultur-maskinerier a la det, der i over 20 år har drevet den østjyske bys branding med stjerne-koncerter og begivenheder.

Nu undersøger museets souschef, David H. Olsen, om der ikke var et "tandhjul", der hoppede af undervejs i byens rejse fra arbejder- og fængselsby til oplevelsesby.

Det sker i den aktuelle, over 400 sider lange antologi "Nye Industrihistorier".

Bogen handler generelt om det fornyede fokus på industri- og produktionslandet Danmark, der er opstået i de senere år.

Afsættet er udviklingen i Odense, der har en stærk såkaldt innovations-klynge inden for robot-teknologi, og for at sætte den nationale udvikling i ramme er David H. Olsen dykket ned i Horsens' rejse fra industrielt forskumlet til kulturelt forherliget. En image-odyssé, flere danske industribyer har været på.

Annonce

Jagten på en ny identitet

- De fleste ved, at man i Horsens satsede på kultur for at brande byen og komme væk fra det gamle industri-image. Det har man påvist succesen af gennem imageundersøgelser, men jeg har kigget på, hvordan kulturstrategien så har udviklet sig, siger han om sit kapitel, der er døbt "Horsens' vej ind i det Postindustrielle - jagten på en ny identitet"

Her blotlægger han nogle af de teorier, som kommunens folk i tidens løb har arbejdet med, og hvor bevidst og ubevidst branding-udviklingen blev drevet.


Vi mærker jo, at industri og produktion også er begyndt at fylde noget, når man taler om byen. Kommunen vil stå sig rigtig godt ved at se det som et "unique selling point".

David Holt Olsen


Olsen beskriver også de tidligste forsøg på at "vende skuden" med Landsstævnet i 1990, over skabelsen af Middelalderfestivalen til koncert-troldmanden Frank Panduro og Horsens & Friends entré på scenen i slutningen af 1990'erne.

Blandt meget andet får læserne også indblik i den kritik, der har været af et noget ensidigt fokus på mainstream-kultur som løftestang. Og ikke mindst sætter David H. Olsen lys på det tabte tandhjul i brandingen: Industriens rolle i byen.

Annonce

Industrien skrevet ud

Ifølge David H. Olsen forsvandt det lokale erhvervsliv i løbet af 00'erne og begyndelsen af 10'erne fra den kommunale fortælling om oplevelsesbyen.

- Industri forbindes som regel med forurening, skorstene og samlebånd. På globaliseringens højdepunkt talte vi om, at industrien var fortid, og viden var fremtid. Alle var enige om, at produktionen kunne outsources til lavtlønsområder, og så kunne vi selv varetage innovation og udvikling. I årene efter finanskrisen gik det dog op for politikerne i vesten, at det var vigtigt at have en produktionssektor i hjemlandet, og samtidig voksede en ny type industri frem, typisk i koncenterede klynger, og de har hovedrollen i denne bog, skriver forfatterholdet bag "Nye Industrihistorier" om antologien. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Dét selv om branding-kampagnerne historisk set blev søsat i et forsøg på at hjælpe selvsamme erhvervsliv med at skaffe arbejdskraft ved at gøre byen mere attraktiv for tilflyttere med de nødvendige kvalifikationer.

- Erhvervslivet blev efterhånden mere og mere usynligt, og på et tidspunkt er industrien (i brandingsammenhæng, red.) mere eller mindre skrevet ud af fortællingen om Horsens, siger David H. Olsen om en situation, som erhvervslivet dog reagerede på i midten af årtiet.

Forfatteren har via forskellige kilder undersøgt et forløb, som ikke kun handler om Horsens.

Annonce

Industry 4.0

Ude i verden kom udliciteringen af produktions-job til lavtløns-lande stille og roligt i modvind. Tysklands kansler Merkel talte om "Industry 4.0", og også herhjemme blev politikere mere bevidste om behovet for et stærkt produktions-apparat inden for landets grænser. Det såkaldte videns-samfund og den kreative klasse kunne ikke bære læsset alene.

Dansk Industri i Horsens og Business Horsens begyndte ifølge David H. Olsen også at røre på sig, og det skete med krav til kommunen om mere direkte branding af erhvervslivet i Horsens og omegn.

Annonce

Svær manøvre

- (I midten af 10'erne, red.) stod man med en konflikt om, hvilken type by man var blevet. Det endte med, at man ligesom begyndte at presse industrien ind i fortællingen igen, hvilket imidlertid har været en ret svær manøvre, fordi billedet af den nedslidte industriby har været selve trædestenen for brandingen som kulturby. Det blev til, at Horsens blev kaldt en stærk teknologi-by, og det var så en sproglig måde at komme omkring det på, vurderer David H. Olsen.

Hvad er læren af det forløb, Horsens har været igennem?

- Der ligger i hvert fald det i det, at når man skal brande en by, skal man være opmærksom på den lokale identitet, så man kan indoptage den naturligt i sin branding i stedet for at satse ensidigt. Det må være læren, siger David H. Olsen.

Annonce

Horsens på to ben

Og hvilken by står vi så med i dag?

- Horsens står vel nærmest på to ben: oplevelser og erhvervsliv. Vi mærker jo, at industri og produktion også er begyndt at fylde noget, når man taler om byen. Kommunen vil stå sig rigtig godt ved at se det som et "unique selling point", for noget af det, der gør Horsens unik i dansk kontekst, er netop traditionen for fagene, industrien og virksomhedsdrift.

- Generelt synes jeg, at man i dag er udmærket til at sætte erhvervslivet på dagsordenen, men det er måske noget, man kunne bruge endnu mere i den kommuale branding. Ved at omfavne den dagsorden, siger forfatteren.

Det er ikke alene på bog-plan, at Danmarks Industrimuseum i Horsens vil vise, at industri er mere end en fortidsfortælling om slid, tandhjul og remdrevne, osende maskiner. Museet planlægger i de kommende år at åbne nye udstillinger, der viser industriens rolle i det moderne, højteknologiske Danmark. Arkivfotooto: Morten Pape

"Nye Industrihistorier" er udgivet af Syddansk Universitetsforlag og forfatter-holdet, der blandt andet inkluderer industrimuseets direktør Kristoffer Jensen, med støtte fra Velux Fonden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce