Annonce
Hedensted

Ny affaldsplan på trapperne: Vægtbaseret ordning på vej ud

I dag må Hedensted-borgerne køre på genbrugsstationen med de fleste ting, men fremover bliver der måske mulighed for at få afhentet flere fraktioner på hjemmeadressen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Borgerne skal sortere mere, og der kommer efter alt at dømme flere spande ved hver husstand. Politikerne er i fuld gang med at udforme en ny affaldsplan, der bliver sendt i høring til foråret.

Hedensted: Vi skal blive bedre til at sortere vores affald. Det er slået fast fra både statens og EU's side. Kravet i den nationale affaldsplan er i første omgang, at halvdelen af husholdningsaffaldet i Danmark skal genanvendes, når vi skriver 2022 - og med en genanvendelsesprocent på 43 i Hedensted Kommune i dag er der behov for forbedring.

Politikerne i teknisk udvalg er i disse dage ved at diskutere, hvordan en ny affaldsplan skal se ud, og sortering er et af de vigtigste omdrejningspunkter, fortæller udvalgsformand Lene Tingleff (V).

- I Hedensted Kommune har vi kun én spand ved døren i dag, men sådan kommer det næppe til at se ud i fremtiden. Der ligger et krav fra EU om, at der skal være henteordning for madaffald inden 2023, så det peger hen mod mindst to spande, siger Lene Tingleff.

Dermed forventer hun også, at det bliver et endegyldigt farvel til den vægtbaserede affaldsordning, når den nye affaldsplan skal implementeres i 2021.

- Der er ikke truffet en politisk beslutning om det endnu, men det er svært at forestille sig, at den vægtbaserede ordning kan fortsætte med de nye krav, der kommer. Den har fungeret godt i en periode, og den har været med til at opdrage os til at sortere, fordi det har kostet penge at lade være, men den harmonerer ikke ret godt med flere spande, siger Lene Tingleff.

Annonce
Før hed det bare sund fornuft og mormorkultur, nu hedder det cirkulær økonomi, men i virkeligheden er det det samme, det handler om.

Lene Tingleff (V)

Borgerne vil gerne

Hun oplever, at der er en stor vilje hos borgerne til at sortere deres affald, og mange har da også udviklet deres egne systemer i baggangen eller garagen. Andre har deltaget i pilotprojekter med affaldsøer og -stationer i fx sommerhusområder og ved boligblokke.

- Det er oppe i tiden at sortere sit affald, og vi har også rykket os meget i løbet af de sidste fem år i Hedensted Kommune. Hvis vi fortsætter med samme hast, skal vi nok nå målet om 50 procent til tiden, siger Lene Tingleff.

En ny affaldsplan handler dog ikke kun om sortering af husaffaldet hos private borgere, men også om håndtering af erhvervsaffald, skraldespande i det offentlige rum, kommunens egen indsats på fx plejecentre og skoler, storskraldsordning og genbrugsstationer.

- Vi skal igennem rigtig mange emner i udvalget, og vi har et par stykker på dagsordenen hver gang. Vi er nogenlunde enige i den retning, vi skal gå i, og hver gang vi har diskuteret et emne, giver vi forvaltningen vores indput til en affaldsplan. Vi har fx sagt, at vi gerne vil fortsætte med en måske endnu mere fleksibel storskraldsordning, og at vi vil prøve med mobile affaldsstationer ved større arrangementer, siger Lene Tingleff.

Der bliver ved med at komme nye affaldsemner på dagsordenen til og med april, og så er det meningen, at affaldsplanen skal være klar til at sendes i høring til maj. I oktober forventes den vedtaget, så den kan komme i brug i 2021. Det passer med, at den nuværende renovatør-aftale på den vægtbaserede ordning udløber.

Interessen for at sortere affald er stor, og mange borgere har lavet deres egne sorterings-modeller i bryggerset eller garagen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Den vægtbaserede ordning slutter formentlig, når kontrakten med den nuværende renovatør udløber med udgangen af 2020. Der er lagt op til, at vi skal have flere skraldespande på hjemmeadressen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Borgerne i Hedensted Kommune er blevet markant bedre til at sortere husstandsaffaldet over de seneste fem år. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce