Annonce
AC Horsens

Ny øretæve til AC Horsens

Matej Delac fik kamptræning i reserveholdskampen mod Viborg, efter han mistede sin plads til Michael Lansing søndag mod FC Nordsjælland. Arkivfoto: Ole Nielsen
AC Horsens spillede en ekstra træningskamp med reserverne og tabte med 3-0 til et stærkt Viborg-mandskab.

Horsens: AC Horsens har traditionen tro ikke imponeret i træningskampene forud for premieren i Superligaen. Det gik ikke meget bedre, da det blev alvor, og kampen om point begyndte. 3-0 nederlaget til FC Nordsjælland sad stadig i kroppen på spillerne dagen derpå, og der var ikke nogen opmuntring at hente ved at kigge på reserveholdskampen mod Viborg.

Viborg, der sidste sæson kiksede oprykningen til Superligaen, mødte op med et stærkt mandskab og vandt med 3-0.

- Det kan ikke ses på resultatet, men vi havde de fleste og de største chancer, men når man ikke scorer på sine chancer, går det sjældent ens vej, sagde U19-træner Michael Hjortkjær efter kampen.

Det var første dag efter ferien, at han havde samlet AC Horsens' U19-spillere, og de blev suppleret af en håndfuld spillere fra førsteholdstruppen.

Det gav en stærk defensiv med målmand Matej Delac, Thomas Kortegaard, Sebastian Avanzini, Malte Kiilerich og Mathias Madsen. Længere fremme på banen faldt gennemsnitsalderen markant.

Jeppe Kjær var en af de store syndere for AC Horsens. Han brændte et par 100 procentchancer.

- Vi kunne have lukket kampen i første halvleg. Målmand Lucas Lund var Viborgs bedste mand, sagde Michael Hjortkjær.

Alle Viborgs tre mål faldt efter pausen.

Matej Delac, der blev sat af op til mødet med FC Nordsjælland, spillede de første 75 minutter af reserveholdskampen, hvorefter han blev afløst af Frederik Nørgaard, der har rollen som tredjekeeper i AC Horsens.

Annonce

AC Horsens-Viborg 0-3 (0-0)

Træningskamp

Mål: 0-1 Casper Gandrup (51.), 0-2 Jacob Dehn (67.), 0-3 Christian Moses (75.).

AC Horsens: Matej Delac (Frederik Nørgaard 75.), Sebastian Avanzini, Malte Kiilerich, Thomas Kortegaard, Mathias Madse (Marco Kruse 57.), Louka Prip. David Kruuse (William Førby 46.), Matthias Præst, Frederik Jørgensen (Andreas Lassen 83.), Jeppe Kjær (Mathias Kubel 65.), Mark Astrup (Jakob Kristensen 46.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gasledning gravet over ved Silvan

Annonce