Annonce
Danmark

Nu skal udenlandske patienter betale for behandling på sygehuset

Fra 1. juli skal patienter, som ikke har fast bopæl i Danmark, betale for akut behandling på de danske hospitaler. Arkivfoto: Jacob Schultz/Scanpix
Fra 1. juli skal der afregnes ved kasse et, når personer med bopæl uden for Danmark får brug for akut behandling på hospitalerne. Lovgivningen er blevet strammet for at standse gratis behandling af udlændinge for flere hundrede millioner kroner om året.

Viborg: - Thank you so much for your help. Where do I pay?

- Det her er Danmark. Du skal ikke betale noget. Fortsat god ferie og god bedring.

Sådan har det indtil nu lydt på de danske skadestuer, når eksempelvis en amerikansk turist har fået et ildebefindende og er blevet tilset af en dansk læge.

Men fra 1. juli 2019 er det slut med gratis behandling til personer, som ikke har bopæl i Danmark. Det vedtog Folketinget i marts 2019, og på de midtjyske hospitaler er man i fuld gang med at omstille sig til den nye virkelighed, som er en væsentlig ændring af en af grundpillerne i det danske sundhedsvæsen - at al behandling er gratis.

- På én måde er det en stor kulturændring for personalet på hospitalerne, men i en mere praktisk forstand er det mindre gennemgribende, end man skulle tro, for vi opkræver faktisk allerede betaling fra udenlandske borgere, forklarer Dilek Ergün fra Koncernøkonomi i Region Midtjylland.

Annonce

Hvem skal betale for behandling?

  • Fra 1. juli 2019 skal alle patienter med bopæl i udlandet betale for akut behandling på hospitalerne i Danmark.
  • Kravet gælder ikke asylansøgere, børn under 18 år, samt borgere fra Grønland og Færøerne. Samtidig vil hjemløse og andre, som åbenlyst ikke er i stand til at betale, ikke blive opkrævet betaling.
  • For EU-borgere vil det være nok at fremvise det blå sygesikringskort. Så vil betalingen efterfølgende blive klaret mellemstatsligt.
  • Borgere, der kommer fra lande uden for EU, skal selv betale regningen. Typisk via en sundhedsforsikring, men har man ikke sådan en, så hæfter man personligt.
  • Skulle en situation opstå, hvor en patient nægter at betale, må patienten hverken nægtes behandling eller tilbageholdes efter endt behandling.

Indlæggelse koster allerede

I dag er det sådan, at den akutte behandling for udlændinge er gratis, mens den efterfølgende indlæggelse ikke er.

Vælter en kineser eksempelvis på cykel og pådrager sig en hjernerystelse og et brækket håndled, så har det indtil nu været gratis at blive lappet sammen på skadestuen. Til gengæld har vedkommende selv skullet betale for en efterfølgende indlæggelse - typisk via sin forsikring.

- Hvis du eksempelvis har brug for at være indlagt på en sengestue i to dage, så er det noget, vi allerede nu tager betaling for. Så det er sådan set bare en længere del af behandlingsforløbet - den akutte del - vi nu skal til at afregne for, sammenfatter Dilek Ergün.

Underskud på 300 millioner

For hospitalerne kommer det til at betyde øget administration i form af opkrævninger, fakturering og indsamling af dokumentation. Til gengæld skulle der gerne komme flere penge i kassen.

Dilek Ergün har dog endnu ikke noget bud på, hvor mange patienter det vil berøre på årsbasis i Region Midtjylland. Og dermed heller ikke hvor mange penge, regionen kan forvente at få ind.

Til gengæld undersøgte Berlingske sagen i en artikelserie i 2018. Her fandt avisen frem til, at 35.000 personer uden dansk bopæl i 2016 modtog behandling på danske sygehuse. Alt i alt havde det danske sundhedsvæsen skønsmæssigt udgifter på cirka 400 millioner kroner, men fik kun indtægter ind på cirka 100 millioner kroner.

- Vi får måske en fjerdedel af de penge ind, man reelt har haft i udgift. Det er ikke godt nok. Der må ikke være så mange penge ude at svømme, og det kan ikke være rigtigt, at man gør så meget for at kræve alle mulige gebyrer og skatter ind hos danskerne, når der er en mere eller mindre lemfældig adfærd på dette område, sagde Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, i 2018 til Berlingske.

Lovændringen berører både borgere uden for EU samt EU-borgere. For EU-borgernes vedkommende betyder det blå sygesikringsbevis som udgangspunkt, at udgiften bliver betalt af deres hjemlande.

Er der derimod tale om eksempelvis en tyrkisk statsborger, som besøger familie i Danmark, så skal vedkommende selv sørge for at have en privat sundhedsforsikring, hvis han eller hun ikke vil risikere at ende med en potentielt dyr hospitalsregning.

Nøjagtig som hvis en dansker tager på ferie i Tyrkiet.

Pris starter på 450 kroner

Hos Koncernøkonomi i Region Midtjylland forventer Dilek Ergün ikke, at de nye regler vil medføre nævneværdige problemer i kontakten med patienterne.

- Vi kommer ikke til at stå med et kasseapparat, når en patient kommer ind gennem døren. I det omfang, det er muligt, bliver patienten inden behandlingen informeret om, at der vil være en egenbetaling. Ellers bliver man selvfølgelig bare behandlet først, og så tager vi snakken om regningen, når det passer ind.

- Og hvis vi tager en tyrkisk statsborger som eksempel, så er det sådan, at man skal fremvise en sygeforsikring for overhovedet at få visum til at besøge Danmark, så forsikringsdelen vil typisk allerede være på plads, siger Dilek Ergün.

Alt efter hvilken behandling, der er tale om, kan prisen variere. Et ukompliceret skadestuebesøg starter ved 450 kroner, og derfra stiger prisen, jo mere omfattende behandlingen er.

- Hvis en patient forlader hospitalet uden at betale, så kommer vi ikke efter vedkommende. Men vores erfaring er ikke, at folk forsøger at stikke af fra regningen. Folk fra udlandet er vant til, at det koster penge at blive behandlet på et hospital. Det er mere os danskere, som skal vænne os til tanken, siger Dilek Ergün.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

OK-tank udvider med endnu en vaskehal

Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce